Ja det her er nok mest af alt et ynke indlæg, men hvis du ikke vil læse, så gå ud af det..
Ja.. imorgen tager min kæreste jo på skole, fordi han er ved at blive uddannet som elektriker, så skal han nu på skole i 20 uger.. Han er hjemme den 16.juni – lige knap en måned inden jeg skal føde.. Han er hjemme hver weekend, men det er bare ikke det samme som hvis det var hverdag, og slet ikke når jeg står midt i en graviditet..
jeg ved folk nok vil ryste på hovedet af mig nu, men jeg ønsker ikke at blive pejet fingre af.. Jeg er 17 år, og som mange folk gør, pejer folk fingre, men der er også utrolig mange der støtter mig i den her graviditet, men jeg frygter det.. tanken om at skulle gå herhjemme uden ham, når jeg er vandtil at have ham hver eneste dag, tanken om han ikke bare lige kan komme hvis der sker noget, og at han er så langt væk som han er.. Hadsten og jeg bor i Vejle..
Årh nogle vil nok syntes det her er uforståeligt, men jeg får tårer i øjnene, jeg er så bange – og jeg frygter den nærmeste tid. Altså bare en dag uden ham føltes jo som en evighed.. hehe.
Hvordan mon det hele kommer til at gå??
Jeg havde bare lige brug for at komme ud med det..
nu vil jeg smutte ind i sengen igen til min vidunderlige kæreste, og nyde vores sidste aften inden vores hverdag vil forandres i et halvt år.. :græder: