Digt "Salig Længsel"

Salig Længsel

Siig det ikkun til den Vise —
At ei Mængdens Haan mig rammer —
Blandt de Levende jeg priser
Den, som vil forgaae i Flammer.

I de kjøle Elskovsnætter,
Hvor du Liv modtog og gav,
Overfalder dig en Gysen
Under Stjernens Straalehav.

Mørket holder dig ei mere
Fangen i sit Skyggefængsel,
Op til mere himmelsk Parring
Driver dig paany en Længsel.

Ingen Afstand kan dig hemme,
Intet Baand du mere kjender,
Og tilsidst, antændt af Lyset,
Som en Sommerfugl du brænder.

Førend denne Død du fandt,
Denne Leven op erfoer,
Er du kun en Sorgens Gjæst
Paa denne dunkle Jord.

Nogle der kan forstå dette digt, og hvad handler det om?? Skal lige høre, om jeg er helt forkert på den 🙂

Mvh Moni