Dilemma når far og mor skilles

Nu er det fast besluttet, J & jeg skal ikke leve sammen mere. Jeg har pakket vores ting, flyttet fra huset og skal aldrig kalde os for et par mere. Årsagen til dette, har jeg ikke lyst til at komme ud med i et offentligt forum – det er simpelthen for personligt 🙄

Men.. Som flere af jer nok ved har vi en datter – Mynthe på 5 mdr. – og hun skal jo selvfølgelig bo hos mig nu! Men er det virkelig en selvfølge? Han sendte nogle SMS’er idag om, at det egentligt er underligt, at jeg “bare” skal ha’ hende, nu når vi er gået fra hinanden. Og ja, det er da lidt underligt at jeg bare antager, at det skal jeg.. Men sådan er kotumen: Mor får barnet, far står alene.

Synes faktisk det er skræmmende! Og hvor er jeg glad for jeg ikke er mand, når det kommer til det punkt. Det kan godt være at reglerne er lavet om, så en far også har en masse rettigheder når man bryder med moren. Men for at være helt ærlige, så er det jo – næsten – altid moren der får barn/børn.

Jeg lader ham se hende så tit han vil.. Han elsker sin datter ufatteligt meget. Det er ikke til at tvivle på. Men hvor må det være hårdt for ham.. Og sågar andre mænd der har været i samme situation.

Har du/I tænkt over hvordan fædrene har det ift. deres børn? Jeg har prøvet at sætte mig i J’s sted.. Og føj, det sted vil jeg ikke være!

/D