Dit bedste tordenminde

Ja, jeg sidder lige og drikker en kaffe au chocolat og nyder regnen og den sagte torden, og så kom jeg til at tænke på dengang, hvor jeg boede hjemme på kære Stationsvej i Vemmelev sammen med min far og søstre.

De to skøre piger havde begge kærester og sov meget hos dem. Så jeg var alene hjemme en nat sammen med min far. Min far er utrolig, meget bange for torden! Jeg vågner brat denne nat af at min far rusker mig blidt og siger, at vi skal ud at køre i bilen. Det styrtregner så meget, at jeg ikke kan se vores bil, selvom jeg står få meter fra den. Min far sætter mig ind i bilen og så kører vi.

Vi kører ad vejen langs vandet mod Kalundborg, og det var bare så smukt et syn. Det ene lyserøde lyn efter det andet slog ned omkring os, imens vi sad trygt i vores bil. Min far var blevet helt rolig igen og fortalte mig sjove historier om min mor (som for nyligt var død). Den nat kan jeg huske, at jeg følte, at alt var som det plejede at være. Jeg følte mig tryg og helt normal. Vi kørte i et par timer, og da det ikke tordnede mere, kørte min far hjem igen. Der var jeg faldet i søvn og det sidste, jeg husker, er, at han bærer mig ind i min seng, kysser mig godnat og siger, at han elsker mig, og at det er utroligt hvor meget jeg ligner min mor og hvor stolt hun var af mig.

Det er helt klart mit bedste tordenminde – men nok også det bedste minde jeg har med min far. :love:

Og har så fundet ud af, at grunden til han er så bange for torden, er fordi vores hus har været ramt af det før, hvor vi skulle have ny gavl. Der kan man bare se 😛 :rofl: