-
Indlæg
-
Vidste I at i netop dette øjeblik ligger en familiefar på odense sygehus og venter, venter på at en donor dukker op og redder hans liv eller venter på døden?!
Han mangler ny knoglemarv, han er behandlet og kureret for lymfekræft, men den hårde kemobehandling har ødelagt han egen knoglemarv, og for at leve videre skal han have livets grave fra et fremmed menneske, en gave bestående af et andet menneskes stamceller.
Jeg vil kæmpe hans kamp, en kamp der er særdeles tæt på mig selv fordi jeg selv en dag er i stor risiko for at skulle bruge en fremmeds stamceller for at fortæstte livet og fordi min stedfar desværre er i nøjagtig samme situation – Vi har begge leukæmi og er i daglig kemobehandling.
Jeg har i de sidste 5 år snakket med utrolig mange mennekser om knoglemarvs donation og alle der er tæt på mig er selvfølgelig blevet registreret og danner en lille del af det internationale register på ca. 13 millioner knoglemarvsdonorer.
En ting de alle har haft meget på sinde er metoden hvorpå man giver marv, for alle har set og hørt skræk historierne om “nåle boret ind i hoften og marven suget ud”. Det gør mig frustreret at se hvordan folk trækker deres ønske om at give livet til en anden tilbage fordi de bliver bange.
Derfor vil jeg gerne fortælle lidt om da jeg selv fik høstet stamceller, syge stamceller der er frosset ned, med det formål at vinde tid ved at transplantere mig med mine egne syge celler, i tilfælde af at man ikke kan finde en egnet donor hvis/når det bliver nødvendigt.
Jeg havde også hørt skrækhistorierne om at give knoglemarv, men jeg havde ingen mulighed for at slippe uden om indgrebet, jeg var syg og i løbet af få dage skulle man sikre mine stamceller og igangsætte livsforlængende kemobehandling.
Derfor var jeg også sansynlig lettet da en sygeplejerske med stolthed fortalte mig at man ikke længere sugede marv ud af knoglerne men at man nu ved hjælp af en speciel centrifuge kunne få stamcellerne til at vandre fra knoglemarven og ud i blodet hvorefter centrifugen ville slynge stamcellerne fra.
Jeg mødte på Skejby sygehus en tidlig forårs dag hvor jeg blev lagt i en seng med dvd-film og kakao i små brikker. En nål blev lagt i hver albuebøjning hvorefter centrifugen blev startet. Fra den ene arm kørte blodet ud i centrifugen som stod ved siden af min seng og summede og i den anden albuebøjning vendte det slyngede blod tilbage i min krop renset for stamceller.
I 4 timer kunne jeg ligge og se “De grønne slagtere” som var forholdsvis ny dengang tilbage i 2004 samtidig med at jeg kunne følge med i hvor lang de nåede i opsamlingen af de stamceller som i mit tilfælde ikke skulle redde en fremmedsliv, men som mulighvis kan redde mit eget indtil en egnet donor findes.
Ca. halvvejs kom en taxa og hentede nogle små portioner af mine blodplader og stamceller som blev kørt afsted til rensning og nedfrysning, og da de 4 timer var gået blev resten af høsten sikret og kørt afsted til rensning og nedfrysning.
Jeg selv kunne efter at have fået lidt kakao stå ud af sengen, veludhvilet og frisk og tage tilbage til amtssygehuset og starte mine kemobehandling, utrolig lettet og en utrolig god oplevelse rigere.
Nu beder jeg dig glemme alt om dine forestillinger, glemme alt om nåleskræk og angst for sygehuse – jeg beder dig ganske enkelt om at redde liv!
Med dig som bloddonor i din lokale blodbank, og når du melder dig skal du tilmelde dig som knoglemarvs donor samtidig, tænk på familiefaren i odense, tænk på lille 9årige Savannah du kan møde på http://www.blivknoglemarvsdonor.dk, tænk på mig og tænkt på de tusinde af mennesker der verden over mangler en donor for at kunne leve.
Den skæbne vi går i møde er langt værre end de 4 timer du mister ved at donere marv! Husk at man ikke skal donere marv i det øjeblik man tilmelder sig, din vævstype bliver blot registreret i det internationale knoglemarvs register, hvor det kan stå resten af din tid uden nogen sinde at blive anvendt. Hvis der en dag er en patient der matcher dig vil du blive kontatet og spurgt om du stadig ønsker at donere dine stamceller. Derefter vil man tage yderligere blodprøver for at finde ud af hvor godt et match du er, og hvis du stadig matcher patienten vil du først derefter skulle igennem stamcellehøsten.
Du skal ikke selv bruge det – Hvorfor ikke redde et liv!?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.