en kommende ung alenemors overvejelser..

Hey allesammen..

Jeg vil bare høre hvad I har gjort Jer af overvejelser, da I opdagede graviditeten og hvordan i tog stilling til om i ville gennemføre den eller ikke og hvordan I havde det psykisk?
Jeg har gjort mig en masse overvejelser og tanker omkring det at blive ung mor – alenemor faktisk..
Jeg fandt ud af for noget tid siden at jeg var gravid, og gik hele tiden og tænkte positive og negative tanker om at få et barn. Jeg har nu besluttet mig for at få barnet, også selvom jeg kommer til at stå som alenemor som 18årig.

Faderen vil ikke have noget med barnet at gøre, men jeg har en familie som står ved sidelinjen og støtter mig 110% og venner og veninder som mener at jeg sagtens kan klare det.
– På trods af al den støtte jeg modtager, bliver jeg hurtigt bange; bange for at jeg faktisk ikke kan klare det, at jeg vil fejle, at det hele er så uoverskueligt, og at jeg vil komme til at fortryde det.. men størstedelen af tiden glæder jeg mig til at blive mor, og jeg synes at det er en fantastisk tanke om at der er liv inden i mig! Jeg bliver glad ved tanken om de skønne tider jeg vil få med barnet – bare når jeg snakker med min mor om køb af barnevogn og alt sådan noget føler jeg at jeg stråler!

jeg vil ikke have en abort – både fordi jeg er imod det og synes det er forkert, men også fordi at jeg sagtens kunne forestille mig at have et barn, at jeg kan tage ansvar for et barn de næste 18 år og når jeg mærker helt inderst inde i mig selv, føles det som det bedste beslutning at tage.

Har I også oplevet disse tanker og følelser? hvad hjalp Jer igennem?
Jeg håber på at I vil fortælle mig lidt om Jeres egne oplevelser, det vil helt sikkert kunne støtte mig i de svære tider 🙂

Mvh ZiaMaria …