En sød måde at fortælle de skal være bedsteforældre?

Da mine forældre ventede mig, spurgte min far min mors forældre om ikke de ville reservere den 27. juni 2005 til 18-års fødselsdag. Det ville have været en større succes hvis de var lige så talstærke som han selv. Der gik vist ret lang tid før min bedstemor udbrød “Guuuuuuud….” og så gik snakken vist. Ideen med 0 års fødselsdag er nok langt nemmere lige at fatte midt i at skulle kapere nyheden.

Da vi selv skulle fortælle det til vores forældre, vidste vi godt at de slet ikke var forberedt på at blive bedsteforældre inden for de første mange år så vi besluttede at gøre det blidt. Jeg var ret sikker på at få en negativ tilbagemelding, fordi vi var, syntes jeg selv på det tidspunkt, uansvarligt unge.

Vi havde sørget for at invitere os selv og kærestens forældre hjem og spise hos mine og skæbnen ville, at de vordende bedsteforældre helt af sig selv begyndte at tale om de der børnebørn de glædede sig til at få om nogle år. Og så fortalte de ellers om hvor hårdt og dejligt det ville blive for os, og jeg sad bare og krøllede tæer og tænkte at de ville blive skuffede når vi fortalte nyheden.

Et af vores vennepar, også ret unge, var blevet gift et halvt år inden og vores forældre vidste godt at vi kunne finde på at følge trop. Så vi planlagde noget i retning af: “Vi havde planlagt at blive gift til foråret (her plads til reaktioner a la Næææh og Neeeeej)… men Alice vil ikke kunne passe kjolen så det må vi udskyde.”
De blev MEGET stille, min far fattede ikke helt det med kjolen og troede vi skulle giftes så han skulle lige have det forklaret igen. Mødrene tudede og der gik lige 5 minutter hvor de ikke sagde andet end “er det rigtigt?” og så sprang min mor op og hentede de få flasker spiritus de af en eller anden grund altid har stående dækket af støv i et skab, de drikker ellers aldrig af dem. Så det blev fejret og de var meget glade alle sammen og min far endte efter en lang tænkepause med at konkludere, at det nok var det bedste tidspunkt vi havde valgt til at få barn. Og det er store ord, når de kommer fra ham. Så alt i alt en fuldt ud positiv oplevelse.

Jeg ved ikke hvordan jeres forældre har udtrykt sig mht. børnebørn, mine havde jo gjort det klart inden at de helst så at vi ventede men blev så alligevel fuldstændig lykkelige da nyheden kom. Så jeg tog egentlig den lille beretning med for at fortælle, at frygten for negative reaktioner sandsynligvis er ubegrundet. Bare nyd det.

@MariaM wrote:

Hej Thalianna..

1000 tak for dit svar, det lettede godt nok meget..

Mine forældre har nemlig givet klart udtryk for at de gerne ser der går nogle år endnu, så jeg er virkelig nervøs ved at fortælle dem det, men med dine forældres reaktion i baghovedet, tror jeg at jeg vil prøve at tænke at de måske også tænker positivt 🙂

Det var så lidt. Al mulig held og lykke.

Jeg spurgte min mor hvad hun skulle om ca. 30 uger… Øhhh Spurgte hvad hun skulle d. 8 okt. HUn sagde at det vidste hun ikke og kiggede i sin kalender -så tog jeg hendes kalender og skrev ved d- .okt “Skal være Bedstemor i dag”

Det blev så godt nok først d. 28. oktober… Men alligevel 😉

Jeg har overvejet at købe nogle små fusser i lyserød og lyseblå, samt nogle sutter, som vi kan give dem, når nr. 2 engang er blevet lavet..

Jeg fortalte det til min familie som alle bor på sjælland og jeg i jylland da jeg også var ca. 8 uger henne måske lidt før. Jeg sendte dem et lille “gækkebrev” (som EllelaBelle havde lavet) og så fik de alle en sut i et påskeæg 😉 Mine forældre fattede den ikke før jeg snakkede med dem i telefonen dagen efter…(dumme dem)
men glæden blev jo desværre kort idet jeg ca. 1 uge efter begyndte at bløde og ja aborteret og så i fredags blev opereret for en graviditet uden for livmoren…

Det har lært mig til næste gang at vente med at fortælle det til jeg er længere henne 😉

jeg ringede bare da min mor var i sommerhus hehe..

men giv dem en lille body eller trøje 😉

Altså jeg har tænkt mig at bruge Nadja’s gavekort.. synes at det er så sødt 😀