-
Indlæg
-
Ville så gerne hører andres mening…
Jeg er alene og gravid – ikke med nogen særlig. 😕 Men er sikker på at han vil være en god far og tvivler ikke på at han altid vil være der for mig og vores barn. tvivler ikke på at jeg vil elske mit barn over alt på jorden når det kommer.
og her kommer så mit men…
Men ved ikke om jeg skal få barnet eller stoppe min graviditet. Måske er det bedst at vente til man har en familie (i ved – mor, far og barn).
Og her kommer så mit spørgsmål:
Fortryder i at have valgt at være alene mor?
Min store pige på 5 år har jeg været alene med fra starten af… Og kunne jeg gøre det om, så gjorde jeg det….
Elsker hende naturligvis betingelsesløst den dag idag, lige fra hun kom til denne verden… MEN hendes far ville også det ene og det andet og iihh og ååhh… Og han har efter 3-4 års fast samvær nu valgt hende helt fra… !!!!
Det er pisse hamrende synd for hende… Børn har brug for begge deres forældre, uanset hvordan man vender og drejer det…
Der er aldrig garanti for at et forhold holder, men ville have valgt anderledes NU, hvis jeg havde vidst hvad hun blev udsat for idag… !
Fik selv en Abort sidste år, da jeg vidste at Faren ikke ville være far.. !!!!! Og ønskede ikke at sætte endnu et barn i verden, som ikke havde en far… !!!
@babs wrote:
Min store pige på 5 år har jeg været alene med fra starten af… Og kunne jeg gøre det om, så gjorde jeg det….
Elsker hende naturligvis betingelsesløst den dag idag, lige fra hun kom til denne verden… MEN hendes far ville også det ene og det andet og iihh og ååhh… Og han har efter 3-4 års fast samvær nu valgt hende helt fra… !!!!
Det er tisse hamrende synd for hende… Børn har brug for begge deres forældre, uanset hvordan man vender og drejer det…
Der er aldrig garanti for at et forhold holder, men ville have valgt anderledes NU, hvis jeg havde vidst hvad hun blev udsat for idag… !
Fik selv en Abort sidste år, da jeg vidste at Faren ikke ville være far.. !!!!! Og ønskede ikke at sætte endnu et barn i verden, som ikke havde en far… !!!
eniig..det var rigtig flot sagt
Nu er jeg ikke enlig mor, men har en veninde der er det.. Hvor faren bare en nar, og har opgivet al kontakt.. Og de har det så godt, og hun er så lykkelig for at hun fik det..
Og hun har sagt til mig, at selvfølgelig ville det være nemmere hvis man var to, men hun synes ikke det er så hårdt som mange andre kan gøre det til..Held og lykke
@zmukke88 wrote:
@babs wrote:
Min store pige på 5 år har jeg været alene med fra starten af… Og kunne jeg gøre det om, så gjorde jeg det….
Elsker hende naturligvis betingelsesløst den dag idag, lige fra hun kom til denne verden… MEN hendes far ville også det ene og det andet og iihh og ååhh… Og han har efter 3-4 års fast samvær nu valgt hende helt fra… !!!!
Det er tisse hamrende synd for hende… Børn har brug for begge deres forældre, uanset hvordan man vender og drejer det…
Der er aldrig garanti for at et forhold holder, men ville have valgt anderledes NU, hvis jeg havde vidst hvad hun blev udsat for idag… !
Fik selv en Abort sidste år, da jeg vidste at Faren ikke ville være far.. !!!!! Og ønskede ikke at sætte endnu et barn i verden, som ikke havde en far… !!!
eniig..det var rigtig flot sagt
Enig, og kan sagents forstå dig.. Syntes det er smadder synd for Sofie. Det berørte mig virkelig da du i din dagbog viste en tegning hun havde tegnet til sin far til hans fødselsdag.. 🙁 Sikke en KOLD mand.. Tsk.. 😯
Jeg ville ikke selv sætte et barn i verden, som jeg på forhånd (starten) vidste ingen far ville få.. Selvfølgelig sker det at nogle fædre hopper fra så snart barnet er født, men dette er der ingen garanti for. Jeg ville bare ikke hvis jeg vidste på forhånd at der ingen far ville være..
@babs wrote:
Min store pige på 5 år har jeg været alene med fra starten af… Og kunne jeg gøre det om, så gjorde jeg det….
Elsker hende naturligvis betingelsesløst den dag idag, lige fra hun kom til denne verden… MEN hendes far ville også det ene og det andet og iihh og ååhh… Og han har efter 3-4 års fast samvær nu valgt hende helt fra… !!!!
Det er tisse hamrende synd for hende… Børn har brug for begge deres forældre, uanset hvordan man vender og drejer det…
Der er aldrig garanti for at et forhold holder, men ville have valgt anderledes NU, hvis jeg havde vidst hvad hun blev udsat for idag… !
Fik selv en Abort sidste år, da jeg vidste at Faren ikke ville være far.. !!!!! Og ønskede ikke at sætte endnu et barn i verden, som ikke havde en far… !!!
Helt enig her! En ting er hvad man selv føler, men skal jo også tage hensyn til at der en dag kommer til at stå et barn der undrer sig over hvorfor det er blevet valgt fra af sin far.
En ting er at man bliver enlig mor, men det er SØRME ikke noget jeg ville vælge frivilligt, og ville aldrig få et barn som jeg vidste at jeg skulle være alene med fra starten af.
Det er jo det….
Jeg vidste jeg ville være alene med Sofie… Men jeg faldt da bestemt også for at hendes far, sagde…
“Jamen jeg vil altid være der”
“Jeg vil aldrig svigte”
“Iiihh jeg glæder mig”BullShit… De 3-4 års fast samvær har været dejligt for Sofie, men hvor står hun nu… ? Totalt groft svigtet af ham der altid har sagt han aldrig ville svigte hende… Hun er bund ulykkelig..
Min mave slår knuder når jeg ser de kommende enlige mødre, som skriver “Jamen faren siger sådan og sådan, han vil støtte altid bla bla bla”.. Ja det er muligt… Men ikke for altid… 1/10 måske… Men 9/10 forsvinder sq lige pludselig og så står der et barn, som har mistet en forældre… Mistet en af dem, som den var tryg ved og havde lagt sin tillid i hænderne på…
Jeg vil sige…
Tænk dig/jer ualmindelig godt om… fald IKKE for.. “iihh og ååhh vi klare den sammen, selvom vi er hver for sig”… For det er ikke DIG / JER det går udover… Men derimod det lille barn, som står tilbage…
Jeg prøver alt hvad jeg kan, MEN jeg kan på ingen måder være andet end MOR… og Sofie har brug for mere end bare mig.. Hun har brug for sin Far…. Også….
Igen HELT ENIG Babs! Alt for få tænker på de konsekvenser det kan have i forhold til børnene og deres følelser.
Og i øvrigt, hvor er det dog utroligt at Sofies far er sådan en stor IDIOT. Tænk at han vil gå glip af at være sammen med hende. Han skulle godt nok skamme sig.
Jeg ville anbefale folk at lytte til hvad Babs siger – for hun taler desværre af bitter erfaring 🙁
Da jeg blev gravid fik jeg også afvide afmin daværende kæreste at hvis jeg ikke fik en abort så skred han, og jeg sku ikk regne med ham….
Jeg var ikke et sekund i tvivl, hvis han ville skide, jamen så ku han da skride… Ingen sku bede mig vælge mellem ham og mit barn….
Jeg nød min graviditet…. Jeg havde min veninde (Tinebojesen) til at nusse mig på maven, mærke spark osv osv, som farmand nu sku have gjort. Havde en masse støtte fra familie og venner, så manglede ingen ting…..
Nicklas er nu 15 mdr, og har intet med sin far at gøre….. Jeg har været nød til at gå gennem faderskabs sag fordi hans far ik ville anerkende sig faderskabet,og der har været en masse bøvl. men det eroverstået nu….. Jeg har papir på han er far,sååå vil Nicklas engang opsøge hans far, så har han muligheden for det….
Jeg har nu fundet mig den dejligste kæreste, en som jeg faktisk har kendt 4 år, så han har fulgt mig hele vejen igennem, på side linjen… Han har taget Nicklas til sig som var det hans egen,og Nicklas forguder ham…. Den dag Nicklas er gammel nok til at forstå,vil jeg fortælle ham at han har en anden far, dog undlade de detalje som ikke vil gavne ham. Også ¨må vi ta den derfra….. Den tid kommer, det tænker jeg ikke på nu!
Jeg har ikke pånoget tidspunkt fortrudt mit valg, aldrig…. Når jeg ser påmin søn tænker jeg at jeg er mig selv evig taknemligfor jeg ikke valgte abort for at holde på Carsten. For min kærlighed til carsten vil aldig ku hamle op med den kærlighed jeg har til Nicklas, så jeg tof uden tvivl den rette beslutning….. :0)
Når folk spørgermigom det ikke er hårdt at have været alene hele vejen igennem, så siger jeg NEJ, for jeg har aldrig prøvet andet, så ved ikke hva det vil sige at være to om tingene….. Men glæder mig da til nr to, og at have en mand at dele de forskellige ting med….. Men vil aldrig have været foruden min graviditet og tid med Nicklas!!!
__________________________________________________________________Du skal mærke efter hva du føler dybt inden i, tænk over om du er klar til livet som enligmor, og de ting det vil indebære……
Jeg har ikke fortrudt at jeg valgte at være alene med knægten. Hans far har op til flere gange bevist at det var det helt rigtige valg jeg tog.
Mener også selv det er nemmere hvis man er det fra start af og det ikke er noget man bliver senere hen. For så er man ikke vant til at man er to om opgaven, og kommer derfor hurtigere ind i nogle gode rutiner.
Må indrømme at jeg ikke synes det hele kommer an på om hvorvidt det er nemt eller hårdt at være alene mor… Uanset om det er fra starten af eller ej…
Jeg er alene med 2 børn.. og nej det er ikke hårdt… Kan være træt jo, men hårdt? Nej….
Men pointen med dét jeg skrev er ikke hvad JEG synes…. Men det især min datter går igennem, hvor hun nu har en forældre mindre…
Hun har ikke set sin far i 9 måneder, og skal da love for at hun går og tumler meget med en masse tanker omkring det… Det er virkelig synd… Og jeg er Overhovedet ikke spor i tvivl om at det vil påvirke hende resten af livet… Dette enorme svigt fra hendes far…. Kan da sagtens finde en “stand-in”, men det er og bliver ALDRIG hendes far, men kan til dels erstatte nogle af de behov, hun ville få dækket af sin far… Behov man som mor aldrig nogensinde vil kunne dække..
Jeg tænker hermed på mine børn…. ikke på mig selv… !!!!
Det er problematisk… jeg vidste, at jeg ville være alene før abortgrænsen. Men efter tabet af Lily og diagnosen PCO kunne jeg ikke. Jeg har mistet alt for meget, alt for mange til at kunne miste endnu et ufødt barn.
Jeg fortrød ind imellem. Efter min NF skanning brød jeg hulkende sammen fordi jeg ikke ville mere. ugerne mellem min NF og 17ugers skanning var det både glæde og sorg at få et barn.
Nu er det glæde.. men det med hans bio. far bekymre mig da på flere planer end bare “Åh nej han skal holde sig væk”. Jeg har ondt af Samuel, men jeg håber at han klarer sig godt alligevel…
Jeg valgte at være enlig mor fra starten og jeg fortryder ikke. Jeg fandt så senere en kæreste før jeg fødte…
Jeg har fra dag 1. stået alene med Emilia.
Jeg vil ikke undvære hende for noget andet i hele verdenen, men savner rigtig meget en far/kæreste. En som kan tage hende hvis jeg skal i bad, på toilet mm. Og en at snakke med om tingene, om aftenen når hun er puttet mm.
Forstå mig ikke forkert – det er lidt svært at forklare.
Altså nu kan jeg jo ikke undvære hende 🙂 Og vil selvfølgelig hellere have hende alene end at have fået en abort. Men hvis jeg havde vidst at det var så hårdt at være alene mor, ville jeg nok have tænkt mig over en ekstra gang. Nogle gange når det er rigtig hårdt, tænker jeg, jeg kan ikke mere!! Men så smiler hun senere på dagen, og så er det glemt igen 🙂
Hvis jeg blev gravid nu ved et tilfælde, og faren meldte sig helt ud, er jeg ikke sikker på at jeg vil vælge at få barnet. (men det vil jeg jo nok, for kan slet ikke undvære emilia selvom det er pisse hårdt til tider 🙂 )
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.