-
Indlæg
-
Jeg er simpelthen så forvirret.. På den ene side ønsker jeg mig brændende at være gravid og få et barn mere, men på den anden side synes jeg også at nu er det ved at være “min tid”..
Har jo allerede 3 børn, og føler et eller andet sted at jeg skal leve igennem dem for at leve, og at jeg går glip af alle mine egne håb og drømme..
Uddannelse har jeg endnu ikke, og de drømme jeg havde som 15 årig står stadig uindfriet hver og en..
Kæresten vil gerne have en mere, men først “om et par år”, men grundet min situation med celleforandringer på livmoderhalsen ved jeg ikke hvornår dommen lyder, og de vil fjerne min livmoder- men sandsynligheden for at den er væk om f.eks 3 år er pænt stor..
Og hvad med mig selv? Skal jeg bare droppe mine drømme, for det er alligevel for sent? hvad med uddannelse, hvis den betyder at jeg må flytte… IGEN? Skal jeg gå på kompromis og få “en eller anden” uddannelse i nærheden bare for at få en?
Måske ønsker jeg kun det barn fordi jeg bliver skruk af at se andre babyer, måske er det bare en “undskyldning” for at udsætte tingene igen?
Vi har jo rigeligt at se til med 3 børn, og der skal jo også være tid til dem alle.. Vil der være det? Vil vi magte det, orke det?Åååh, jeg er bare sådan rundt på gulvet, ved ikke hvad jeg vil og ikke vil, og skal vi ikke have et barn er der igen problemet med prævention- eneste umiddelbare mulighed er sterilisation, og der er ventetid på 6+ mdr.
Hvordan forener man et prof. liv med familieliv? Hvor meget skal man give afkald på for børnenes skyld, af ens egne håb og drømme?
Håber der kommer et svar med posten i morgen om hvad pokker jeg skal gøre, for jeg er helt i vildrede…
20369 Indlægpuha, jeg ved slet ikke hva du ka gøre….
Men hvis de nu evt tager din livmoder så *slipper* du da for at tænke på hva du skal vælge..
@Dimzeri wrote:
puha, jeg ved slet ikke hva du ka gøre….
Men hvis de nu evt tager din livmoder så *slipper* du da for at tænke på hva du skal vælge..
He he, ja det var jo så afgjort et godt bud.. Måske jeg ubevidst har ønsket at beslutningen blev truffet for mig, så jeg ikke skulle tænke mere over det..
Ved godt at ingen kan fortælle mig hvad jeg skal gøre, det er jo en beslutning der skal træffes herhjemme.. Kan det mon tænkes at min hjernekapacitet er forringet pga. den store hører Nick og Jay, så hvergang jeg prøver at tænke kan jeg bare høre “boing boing” inde i mit hovede? 😆
Hmm.. Hvis det nu var mig, der stod i din situation, så ville jeg vælge og få et til barn inden alt for længe.. Men det er jo også fordi vi gerne vil ha 4 børn ialt.. Og jeg/vi ville blive kede af, hvis vi havde ventet 3-5 år med det 4. barn, og det så ville være for sent fordi livmoderen skulle fjernes.. Nu ved jeg ikke hvad for en uddannelse du gerne vil ha, men kan du ikke vente et par år med og ta den? – Jeg har tænkt mig at jeg på et tidspunkt gerne vil ta en ny uddannelse, også selvom at jeg til den tid er tæt på de 30 år – eller måske er over 30 år..
@lena2208 wrote:
Hmm.. Hvis det nu var mig, der stod i din situation, så ville jeg vælge og få et til barn inden alt for længe.. Men det er jo også fordi vi gerne vil ha 4 børn ialt.. Og jeg/vi ville blive kede af, hvis vi havde ventet 3-5 år med det 4. barn, og det så ville være for sent fordi livmoderen skulle fjernes.. Nu ved jeg ikke hvad for en uddannelse du gerne vil ha, men kan du ikke vente et par år med og ta den? – Jeg har tænkt mig at jeg på et tidspunkt gerne vil ta en ny uddannelse, også selvom at jeg til den tid er tæt på de 30 år – eller måske er over 30 år..
Nu bliver jeg jo 30 senere i år.. meget mystisk, er ikke helt klar over hvordan det er gået til?
Umiddelbart hælder jeg også til din løsning, men men og men.. ARGH det er da til at blive tosset af!!Og pga. vores problemer med prævention kan jeg jo nemt blive gravid indenfor et par mdr hvis jeg jer heldig/uheldig, og har meldt klart ud at bliver jeg gravid så er der NUL abort- for det er vores eget ansvar at sørge for at der ikke kommer en baby hvis det er.. ( selvom det er svært når man ikke kan tåle p-stav, ikke umiddelbart er kandidat til spiral, ikke kan tåle latexkondomer, ikke kan tåle de “skrappe” p-piller, og bliver gravid på almindelig lavdosis..
Og vi er nok lidt for impulsive til pessar.. og ingen af os er tilhænger af.. hvad kaldte folk den… “stå af i Roskilde” metoden…
Og jo, uddannelsen kan i princippet udsættes, men pt. får jeg ingen penge udbetalt, andet end min meget beskedne løn for at undervise, og min kæreste er lige gået ned i løn… og så bor vi ret dyrt..
Ps: nu er jeg ikke meget for den der med at foretrække et køn frem for et andet- men ville synes det var fantastisk om Lianna kunne få en søster, så hun også havde en af sit eget køn ligesom Patrick og Thor har..
Og blev det til en dreng nummer 3 ville jeg aldrig bekymre mig om hvad Lianna lavede når hun blev teenager 😆
Ja det er altså godt nok en lidt svær en, den her.. Jeg kan godt forstå du bliver forvirret og ikke ved helt hvad du vil. Det er jo nogle store beslutninger…
Hmm, kan du så ikke gå igang med uddannelsen, også holde pause når/hvis du bliver gravid.. Det er lidt svært og forklare.. Da jeg var i lære (som frisør) kan jeg huske der var en anden elev som blev gravid under uddannelsen. Hun holdte sin barsel, og kom tilbage da den var slut og fortsatte hvor hun slap med sin uddannelse.. Håber ikke det er alt for forvirrende forklaret.. 😳Nej nej. MIg godt forsdå… *g*
Problemet med uddannelse er bare at vi umiddelbart taler om uni, og bor jo lidt langt væk derfra.. Orlov kan man vel altid holde, men hvad så med min personlige interesse som også er tidskrævende?
Tror jeg vil for meget på for lidt tid..
Ååhh hvor irriterende.. At uni ligger langt fra jer…. Hvorfor skal det hele altid være så besværligt.. 😕
Jeg kender også godt selv den der med at man vil det hele på den halve tid.. Sådan havde jeg det meget både da vi fik Marcus, men også Lucas. Det gjorde mig stresset og helt vildt forvirret.. Jeg glemte mange ting (altså jeg kunne glemme alt fra små ting som en sutteflaske ved mine forældre eller store ting som vigtige dage f.eks.) Det kan jeg nu godt stadig, jeg har en tendens til og glemme mindst én ting når vi er nogle steder.. 😆 Men efter vi har fået Sofie er jeg blevet nødt til og “slappe lidt af”, altså jeg har sat mig selv lidt i “2. række”, og det har jeg det faktisk fint med . Men jeg kan også godt mærke at jeg gerne vil igang igen med noget i den nærmeste fremtid, som ikke kun omhandler børn. 😀
20369 IndlægJeg synes, at du skal tage en uddannelse, måske du bliver nødt til at gå på kompromi så det ikke bliver på uni, men et andet sted. Men det er vigtigt at du sikre dig selv til når det igen går skidt i Danmark og alle de uden uddannelse har svært ved at få job.
Dessunden skaldu være et forbillede for dine børn, og hvis du selv har en uddannelse er der større sandsynelighed for, at dine børn også får en.
Mht. dit ønske om flere børn, så kan det måske være en mulighed, at få børn i aflastning om nogle år?
VH Rikke
hmm..bum bum..den er lidt svær. mit umiddelbare svar er, at du ska komme igang med at læse.
du skriver du snart er 30 -så synes jeg også snart du ska til og igang, hvis du vil ha en uddanelse. du vil gerne læse på uni. – på mange uni uddannelser er der ikke mødepligt, dvs du ka bare være selvstuderende og læse hjemme og så måske en el to gange pr mdr møde op på uni hvis der lige er noget du har lidt svært ved. så hvis du gør det sådan så gør det ik så eget at i bor langt fra et uni af.går du igang med uddannelsen fx fra september så ka du jo altid se, hvordan lysten til et barn mere bliver. det ka være dine tanker ændrer sig helt når du først kommer til at læse jo. – og sku i stadig ha lyst til et barn mere, jamen så ka du jo altid tage orlov.
og vælger du at være selvstuderende, jamen så er det også forholdsvis nemt at være gravid og læse sametidig jo.
ved godt du skriver du evt ska ha fjernet livmoder el hva det var om nogle år, men gå igang med udannelsen og tag det så derfra.hva siger din mand til det at få et barn mere?
@smuksak wrote:
hmm..bum bum..den er lidt svær. mit umiddelbare svar er, at du ska komme igang med at læse.
du skriver du snart er 30 -så synes jeg også snart du ska til og igang, hvis du vil ha en uddanelse. du vil gerne læse på uni. – på mange uni uddannelser er der ikke mødepligt, dvs du ka bare være selvstuderende og læse hjemme og så måske en el to gange pr mdr møde op på uni hvis der lige er noget du har lidt svært ved. så hvis du gør det sådan så gør det ik så eget at i bor langt fra et uni af.går du igang med uddannelsen fx fra september så ka du jo altid se, hvordan lysten til et barn mere bliver. det ka være dine tanker ændrer sig helt når du først kommer til at læse jo. – og sku i stadig ha lyst til et barn mere, jamen så ka du jo altid tage orlov.
og vælger du at være selvstuderende, jamen så er det også forholdsvis nemt at være gravid og læse sametidig jo.
ved godt du skriver du evt ska ha fjernet livmoder el hva det var om nogle år, men gå igang med udannelsen og tag det så derfra.hva siger din mand til det at få et barn mere?
Han vil gerne have en mere “om et par år”… tror han.. Jeg blev frarådet at lave den med kun at komme engang imellem på UNI fordi det gør det svært at komme i gruppe mm.
Der er bare så meget at tage stilling til, og umiddelbart skal jeg så gå på kompromis med uddannelse, hvilket jeg overhovedet ikke ønsker- altså det giver ingen mening for mig f.eks at blive sygeplejerske hvis man gerne vil lære om kultur og samfund..
Kunne evt. søge sektretærelevstilling, men det er hundens svært at få en plads, for der er maaange om pladserne..
Og så er der stadig tidshorisonten.. jeg ved ikke om min livmoder ryger om ½ år, 2 år eller 10 år.. men nok mest indenfor 2 år tror jeg..
Men skal uddannelse på uni blive en realitet ville vi altså skulle flytte, og det er bare ikke så simpelt med et barn på 8 år der er ved at falde godt til i sin klasse..
Har svært ved at prioritere mine behov for uddannelse og mental stimulation højere end hans behov for stabilitet og ro i skolen.. Ergo, jeg må vente eller finde et alternativ mht. uddannelse.
Men det er da rart at andre kan se dilemmaet, og det ikke bare er mig der grubler for meget over “ingenting”
jeg har det lidt på samme måde som dig spender.
jeg har dog ikke problemer med celleforandringer osv, men har 3 børn emilie på 7 år oliver på 4 år og lille liva der kun er 3 mdr her den 17 feb.
jeg vil rigtig gerne have en mere, det vil kæresten også jeg har heller ingen uddannelse, men føler heller ikke det er så vigtigt for mig lige nu, økonomien er god nok da vi har eget firma, som min kæreste styrer lige pt da jeg er på barsel.
men har nu prøvet at der er 3 år imellem mine børn, og egentlig ville jeg gerne prøve at der ikke var så lang tid imellem, men på den anden side ville det også være fedt med de 3 år imellem, så vi er også meget i tvivl.
(skal lige siges at jeg “kun” er 23 så jeg er sikker på jeg nok skal få taget mig en uddannelse).men stod jeg i din situation ville jeg vælge at få et barn mere inden det var for sent.
en uddannelse kan man altid få, men ikke børn når man har problemer med celleforandringer.mange knuz fra tania
jeg kan godt forstå din bekymring.. *S* hvis det var mig og næsten var sikker på at jeg ikke kunne få børn om 5 år. Hvis bare at tingene kører godt der hjemme uden uddannelsen. Kan også godt forstå det med uddannelsen.. hvad ville du udanne dig som hvis det er ? tænker på at hvis det ikke er en uddannelse der tager lang tid så kunne du måske begge dele?? 😉
knus CarinaJeg vil ikke råde dig til det eller andet, da det kun er dig og din mand der kan ta’ den beslutning. Men hvis du læser tråden igennem og især dine egne svar, så lyder det altså som om du hælder mest til at få et barn. Hvis det er det du vælger, må uddannelsen jo vente. Det er aldrig for sent at ta’ den, men det kan sargens blive forsent til et barn til.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.