Er 3 år bare en meget kampfyldt alder??

Med 3 tøser på snart 3 år synes jeg godt nok det er benhårdt herhjemme. Især her i weekenderne. De vil aaaaaalt det de ikke må, kaster sig på gulvet og skriger og skaber sig så snart verden går dem det mindste i mod. De vil konsekvent bestemme alting og forstår ganske enkelt ikke et nej. Oven i har de et enormt søvn og spise behov som de så ikke selv vil anerkende og bliver derfor enormt sure når vi mener de skal spise eller i seng. De kan ganske enkelt ikke klare sig uden mad og søvn og bliver ENDNU mere umulige uden. At droppe den sidste middagssøvn de får nu er helt udelukket – det har vi prøvet. Men skal alting bare være en kamp?? Er 3 årige generelt bare i umulig-alderen og vil bestemme alting selv?? Oven i er de frække og svarer igen. Jeg synes ikke jeg bruger tiden på andet end at skælde ud, i rettesætte dem, rydde op efter deres kaos og så fald næsten død om i sofaen om aftnen. SIg det bliver bedre!!!

En brugt LMC