Er bange for at slide ham op! /:

Jaah, jeg har nu boet sammen med min kæreste i 2 måneder, og da jeg først kan starte på skole til januar går jeg “bare” rundt herhjemme… jeg kan ikke finde arbejde og produktionsskolen vil ikke planlægge så kort et forløb til mig. Så jeg må væbne mig med tålmodighed.
Men efterhånden ser jeg bare mere og mere negativt på det hele /: dagene går sååå langsomt… jeg tuller rundt i nattøj og magter intet. I starten var jeg god til at ordne vasketøj, gøre lidt rent og bage lidt, men har jeg bare intet overskud, og det hele bliver ordnet i weekenden sammen med kæresten. Det eneste jeg “magter” er at sørger for, at aftensmaden er klar, når kæresten kommer hjem fra arbejde.
Jeg føler mig bare intet værd, og jeg er bange for at jeg slider for hårdt på kæresten!/: Jeg bliver nemmere sur/ked af det, mit humør svinger op og ned. Tit føler jeg bare rigtigt dum…
Jeg sover også dårligere om natten, de sidste 3 nætter er jeg først faldt i søvn ved 4-5 tiden…
I går morges var jeg så opløst… jeg bare græd og græd, jeg havde det rigtigt elendigt… så kæresten tog mig med på arbejde, og så lå jeg og sov på bagsædet, indtil han havde fri…
Jeg føler at jeg er alt for meget til besvær for kæresten /:
og jeg vil helst bare gemme mig væk til jeg får det bedre, så jeg ikke er til besvær for kæresten, som er så dybt bekymret for mig…
Kommunen arbejder på noget psykologhjælp til mig, men er der snart gået en måned og intet er sket…