Er det for nemt at blive enlig?

Blev lidt inspireret af et andet indlæg, omkring at en politikere mener at det er fornemt, at blive single forældre nu om dage!

Hvordan ser i det samfundsmæssigt?

Har vi danske virkelig fået en tendens til at ikke kæmpe nok for hinanden, da det er blevet “nemt” at gå fra hinanden?

Nu mener jeg ikke af økonomiske årsager at man går fra hinanden, men generelt.

Er vi som nymoderne familie, virkelig kommet til det punkt, at er der den mindste forhindring eller konflikt at så smækker man døren, og så er det slut?

Jeg syntes personligt at det er lidt rystende at i min datters klasse, er der kun 2 forældre der stadig er sammen ud af en klasse med 20 børn…
At det nærmest er unormalt at ens forældre ikke er skilt…

Nu har jeg selv oplevet nedtur i mit parforhold.
Jeg har lavet fejl, Daniel har lavet fejl og vi har været en tur i helvede og tilbage igen. MEN vi holder sgu stadig sammen, IKKE pga vores børn, men fordi at vi elsker hinanden, og vi nægter at give op så let!
I min verden, kæmper man for det man elsker.

Vi er alle kun mennesker, og vi er ikke perfekte. Vi har alle vores fejl og mangler, men dælme osse en masse egenskaber som vores partner jo forelskede sig i dengang…
Jeg siger ikke man skal tilgive alt eller finde sig i alt, men er vi ikke alle voksne mennesker med en stemme, hvor vi kan tale om tingene?

Jeg er jo et forbillede for mine børn, og efter som børn ikke høre hvad man siger men gør hvad de ser, så syntes jeg det er ekstra vigtig at man kommunikere sammen som familie.

Jeg tænker tit om det måske er et kommunikations problem man får i et forhold, som gør at man glemmer at lytte til hinanden, eller misforstår hinanden?

Kom med jeres synspunkter, og hvordan tror i at fremtidens DK ser ud.
Og kan man gøre noget for at ændre den kedelige tendens der desværre er i dagens Danmark?