er det meget forkert?

som mange ved, er jeg psykisk syg og har en spiseforstyrelse. derfor har jeg meget svært ved det med mad og det er meget sjællent at jeg kan købe mad. de dage jeg kommer hjem med noget er det f.eks. mel, havergryn en agurk og nogle kammerjunker.. eller noget andet der ikke hænger sammen!-.

ang. det at spise mad, er jeg meget impulsiv. spiser når jeg er sulten og hvor jeg er sulten + det jeg kan spise fordi jeg har lyst eller fordi det smager godt i dag. der er kuk i mine smagsløg så en banan smager ikke altid af banan, tun smager vildt godt i dag men frygteligt grimt og kvalmende i morgen.. også uden der er noget galt med det)

derfor spiser søren sammen med vitus til aften, og i weekenderne. jeg kan ikke blive ved bordet til morgen hvor jeg har ham alene, men jeg holder øje med ham jo. jeg føler et voldsomt ubehag ved at være smalet om maden ved bordet og ha alt den fokus på maden. det kan få mig til at få kvalme, sulte mig selv, kaste op eller græde.

i dag har jeg vitus alene hele dagen. altså.. han var i vs så det er kun morgen og aftensmad jeg skal sørge for. vi har ikke rigtigt noget i huset at spise og jeg kan ikke handle, + det at jeg er impulsiv. følger hans rytme jo.
derfor får han i aften en tunsalat med ærter, agurk tomatmayonaise, salt og peper i. rugbrøds hapser med smør, oste hapser, lidt nudler, lidt rosiner og mælk til. jeg har fået nogle nudler.

menuen kunne også stå på rejer, grovbolle, tomat, banan og kiks. med mælk, vand eller tyndt saft/juice til.

er det meget forkert at tilbyde ham så forskelligt mad, som en lille buffe, et tag selvbord eller sådan noget?

jeg syntes det er vigtigt at få en god oplevelse med maden, og betyder det en sjællen gang i mellem at vi spiser morgenmad foran morgentv i stuen, så gør vi det..

hovsa!- det blev vist lidt langt!