Er det mig der er forkert på den???

Min x-kæreste og jeg gik fra hinanden 6 mdr. før jeg blev gravid, vi havde det samme efterspil, som mange par jo har , når de går fra hinanden. Vi havde nogen meget klare aftaler, som han ikke overholdt. Derfor sluttede jeg det endeligt, og prøvede og starte et nyt forhold op til en rigtig god ven. Desværre gik det ikke. men fandt så ud af jeg var gravid. Der var jo reelt mulighed for 2 fædre. Men med en masse rådgivning, var der 90 procent chance for, det var min x der var far. Da han fik det af vide, prøvede han i 2 døgn, og få mig til og få en abort, truede mig med diverse ting. Mente ikke jeg kunne træffe denne afgørelse alene. det var jo vores barn og en fælles beslutning. Jeg havde en tid til en abort, men valgte på dagen, jeg ikke ville gennemføre det. jeg gav ham besked om, jeg ikke havde fået en abort. Derefter smækkede han røret på, og kontaktede mig en uge senere. Han ønskede ikke nogen kontakt overhovedet, før han vidste om det var hans barn. Selvom han en uge før, havde direkte svinet mig til, for jeg ville tage den beslutning alene. (Skal siges jeg præcis et år forinden, havde fået en abort i 3 mdr. med ham.Fordi han ikke ville have et barn). Men der gik 6 mdr, og jeg fik min lille datter, havde en pragtfuld graviditet, en knap så pragtfuld fødsel, endte i akut kejsersnit, hvor jeg mistede en liter blod.
Men skidt med det, jeg har det godt idag. Nu kommer det så, vi betalte privat for en DNA test da isa var 2 mdr. og svaret kom hurtigt, han var faren, som ventet. Jeg meddelte ham, han var velkommen til og komme, når han havde lyst. Det måtte jeg trække tilbage igen, han begyndte og komme sent om aftenen, og gik meget sent, der var slet ikke styr på noget, derfor meddelte jeg ham, vi måtte have nogen faste dage og tidspunkter, han kunne komme, så jeg havde en mulighed for at planlægge mit liv.Vi skrev sammen en sammenværsordning, som går på hver mandag, hver 2 onsdag og hver 2. lørdag fra 9-13. Hvad mener i om det.?? Udover det, har jeg været med til diverse famileting i hans familie, tiltrods for, jeg på ingen måde har haft lyst. Han har selv meddelt mig han ikke ønsker hver 2. weekend, da han jo er ude og spille musik og feste. Udover det er han kommet for sent hver gang de sidste 4 mdr. alt imellem en halv time til 3 timer. Han har ingen steder kan være med hende, da han bor på et meget usselt værelse uden møbler. Så han er hjemme hos mig hver gang. Han tjener en masse sorte penge, men nægter overhovedet og bidrage til noget udover de 11oo kr. han skal betale, som han iøvrigt syntes er rigtig meget. Det skal siges faderskabssagen er slet ikke afsluttet i statsamtet. Så indtil nu har jeg intet modtaget overhovedet. Men det kommer det ved jeg godt.Jeg syntes også alle de ting er helt ok. Men så skal det jo heller ikke være på hans betingelser. Jeg har nu sagt stop til diverse familie ting der er i hans famile, da jeg på ingen måde føler mig godt tilpas. Har også sagt, han ikke kan være i mit hjem mere, når jeg starter arbejde, da han tidligere har været involveret i stoffer, og tilfældigvis glemt noget af det i min gamle lejlighed. Så jeg tager ingen chancer. Jeg er ikke ude på og hænge ham ud, på nogen måde. Da jeg virkelig ønsker vores datter skal have en far. Men nu vil han have overnatniger, når det passer ham, han vil have en delt forældremyndighed, rigtig mange småting som jeg bare ikke syntes er fair..?? ER DET MIG???? Er der nogen som har været i samme situation eller lign. Nogen gode råd, det fylder så meget for mig det her, jeg burde kun have en bekymring, som er min lille datter. Lever i en konstant angst for, hvad der vil ske hvis vi ender i statsamtet?? Hvor meget giver de ham o.s.v. Har lidt en opfattelse af de vil give et barn en far for enhver pris..??? Jeg render og føjer mig hele tiden, prøver og give ham de ting han vil have, så vi ikke ender der.. Men kan godt se jeg ikke kan leve sådan til hun er 18 år..HJÆLP