Er det normalt?

At man godt kan være lidt ked af det under graviditeten?

For det er jeg altså 🙁 Jeg kan ikke give nogen specifik grund til at jeg er det, men er bare ikke lige så lykkelig og opslugt af det som ved den første 🙁

Jeg føler mig helt tom indvendig, og græder også meget … Havde slet ikke sådan nogle føelsesmæssige udbrud ved nummmer 1, og han var endda ikke planlagt ..

Men denne gang er det total planlagt, dog gået lidt hurtigere end forventet ..
Og jeg føler mig bare som sådan en skidt person, fordi jeg ikke er glad.. Jeg burde jo være glad udover alle grænser ..

Føler mig endda som en skidt person ved at skrive det her, men er nødt til at dele det med nogen, da ingen af mine venner har prøvet det ( de har ikke lige sådan fået børn endnu ), og min kæreste forstår det heller ikke, og han er også gået hen og blevet syg ( ikke sådan alvorligt ) men det gør at han er knapt så overbærende, og meget mere irriteret, hvilket heller ikke hjælper særlig meget på det 🙁 Ved slet ikke hvad jeg skal stille op …