-
Indlæg
-
@Mama2980 wrote:
Da jeg blev gravid med min datter var jeg 15, boede hjemme hos min mor og var igang med 9. klasse. Men hun er heller ikke planlagt. Jeg fik så min egen lejlighed, tog 9. klasse færdig, fik job og opbyggede en ordenlig og stabil hverdag for os. Det er altså svært når man ikke er ældre. Jeg nægtede simpelthen at leve af mine forældre, ville flove mig hvis mine forældre skulle forsørge MIT barn. Hvis jeg kunne lave det om, ville jeg med glæde have ventet nogle år – selvom jeg elsker min datter ubeskrivelig højt og ikke ville være hende foruden.
Det virker ikke som om i har tænkt jer at ændre på tingene så et barn ville passe ind i jeres hverdag – og det er man altså nødt til! Synes i hvert fald ikke at det er fair at få et barn som ens forældre skal forsørge. Tror i ser tingene som om de er nemmere end de egentlig er. Synes ikke at jeres alder spiller nogen rolle i den her situation, hvis i havde været 17 år med styr på tingene havde jeg ikke set nogle problemer i at få et barn nu 🙂
Kæmpe kys til dig 😀 Lige det jeg ønsker at høre fra en som ved hvad hun taler om. Du har jo prøvet det i en alder jeg ikke har. Du tilsidesatte dine behov og gjorde noget ved din situation.
Jeg sidder og tænker over hvor længe du og din kæreste har været sammen, nu når I allerede er klar til at få et barn sammen? Men nej, med jeres odds syntes jeg helt klart i burde vente.
@iza wrote:
@Mama2980 wrote:
Da jeg blev gravid med min datter var jeg 15, boede hjemme hos min mor og var igang med 9. klasse. Men hun er heller ikke planlagt. Jeg fik så min egen lejlighed, tog 9. klasse færdig, fik job og opbyggede en ordenlig og stabil hverdag for os. Det er altså svært når man ikke er ældre. Jeg nægtede simpelthen at leve af mine forældre, ville flove mig hvis mine forældre skulle forsørge MIT barn. Hvis jeg kunne lave det om, ville jeg med glæde have ventet nogle år – selvom jeg elsker min datter ubeskrivelig højt og ikke ville være hende foruden.
Det virker ikke som om i har tænkt jer at ændre på tingene så et barn ville passe ind i jeres hverdag – og det er man altså nødt til! Synes i hvert fald ikke at det er fair at få et barn som ens forældre skal forsørge. Tror i ser tingene som om de er nemmere end de egentlig er. Synes ikke at jeres alder spiller nogen rolle i den her situation, hvis i havde været 17 år med styr på tingene havde jeg ikke set nogle problemer i at få et barn nu 🙂
Kæmpe kys til dig 😀 Lige det jeg ønsker at høre fra en som ved hvad hun taler om. Du har jo prøvet det i en alder jeg ikke har. Du tilsidesatte dine behov og gjorde noget ved din situation.
Hehe hvor er du sød , rødmer helt 😳 😀
Jeg synes faktisk ikke det er i orden, hvis jeg må være ærlig – helt uden at anklage dig og lyde sur. Tror det er jeres teenage hormoner der spiller ind. Ikke for at lyde træls og overlegn på nogen måde.. Men i er jo stadig teenagers..
I det mindste vent til i bliver myndige.. Og meget gerne har boet sammen og ved hvad det vil sige at skulle dele huslige pligter – værre end man lige tror.Kram – håber i gør det rigtige og ikke bare vender det døve øre til.
Hvis i går i gang – så held og lykke..Jeg synes ikke at det er i orden at dig og din kæreste planlægger barn i en alder af 17 år…. I lyder overhovedet ikke modne nok, især ikke når i bare tror at i kan bare bo hos svigermor og så regne med at hun nok skal købe ind for jer…
At du har dårlig knæ kan også blive værre når du bliver gravid. uanset hvad der har forårsaget det dårlige knæ
@Miiwer wrote:
Jeg synes faktisk ikke det er i orden, hvis jeg må være ærlig – helt uden at anklage dig og lyde sur. Tror det er jeres teenage hormoner der spiller ind. Ikke for at lyde træls og overlegn på nogen måde.. Men i er jo stadig teenagers..
I det mindste vent til i bliver myndige.. Og meget gerne har boet sammen og ved hvad det vil sige at skulle dele huslige pligter – værre end man lige tror.Kram – håber i gør det rigtige og ikke bare vender det døve øre til.
Hvis i går i gang – så held og lykke..:thumright:
Jeg har ikke lige læst hele tråden
Helt personligt er jeg glad for at jeg ikke blev mor i en alder af 17 år… Jeg ville gerne have mere ud af mit liv en “bare” at blive mor… Jeg vil “råde” dig til at nyde dit “eget” liv et par år endnu, måske tage på en længere rejse dig og din kærste, starte på en uddannelse som du brænder for..:) Så når du har oplevet noget i dit “voksneliv” og der engang kommer en baby, er du ikke gået glip af noget og du nogle dejlige oplevelser og scusses du kan vidergive til dit barn:) Du er jo stadig en ungmor om 3 år 😀
Dog vil jeg sige at det sagtens kan lade sig gøre. Min mor var selv 17 år da hun blev alene mor og det var planlagt… Hun tog en længere uddannelse alene med 2 børn og vi har altid haft et 100% stabilt familieliv!
Håber det bedste for jer og at i vil tage alle de gode råd og erfaringer til jer 🙂
Knus Isabel
jeg sidder og taenker mange mange ting lige nu…
first off, du er 17… du er ikke engang gammel nok til at ha koerekort, stemme, gaa i byen eller koebe alkohol paa et vaertshus… din kaereste er 17. er i laere som bager, siger du… er du klar over hvor tidligt han skal staa op HVER morgen i saadan et job?? det vil betyde at alt ansvaret for baby (og det er sq ikke lang tid ungen er en baby) mht. mad, pasning, diverse, altsammen afhaenger af dig.
det virker for mig som om at i har taenkt, hvor ville det vaere skoent at have et barn. men har i taenkt paa at det jo faktisk er et lille menneske i vil saette i verden. hvis i er for unge, blaaoejede og egoistiske til at se hvor haardt det vil vaere for jer, saa proev at taenke paa hvor fair det vil vaere overfor barnet. i kan risikere at skulle kaempe jer gennem tilvaerelsen, fordi det oekonomiske pres er langt vaerre end i havde regnet med. bare pasning, koster mindst 2000 kr. hvis ungen blir syg, kan i nemt komme af med 3-400 kr for medicin. der skal koebes toej, og masser af det, for ungen vokser HURTIGT. og ikke bare toej, men overtoej, sko. dertil kommer udstyr, hygiejneprodukter, bleer, mad osv osv osv…. i droemmer ikke om hvor dyrt det hele er… og det er kun det til ungen. jeg gaar ikke udfra at i vil bo hos svigermor altid, saa naar i faar jeres eget, er der almhusholdning oveni det osse…
barnet, er jo heller ikke kun baby… det er et helt liv hvor i skal taenke paa et andet lille menneske foer jer. og i har jo ikke proevet noget endnu som saadan. i har ikke proevet at bo sammen, ved slet ikke om det er for jer. i har ikke proevet at gaa ud og feste natten lang paa diverse natklubber, uden at skulle taenke paa konsekvenserne…. i stedet ender i maaske med et barn, der i de naeste 4-5 aar kraever enormt meget af jer begge to, og i alle aarene fremover, men foerst og fremmest de foerste par aar. der er taenderne der kommer paa det mest ubelejlige tidspunkt og holder jer vaagne om natten pga skrigeri, i kan risikere at h*n faar kolik, og saa er der VIRKELIG ingen soevn i nogle uger.
der er skolegang, lektielaesning. alt i den dur, og det er i maange aar.
at nogen ender som foraeldre i jeres alder -uplanlagt- er en ting, for saa maa man forholde sig til det og vokse med opgaven. men decideret at planlaegge et andet liv naar man ikke er aeldre eller mere erfaren end i er, synes jeg er dybt uansvarligt… for man kan jo ikke bare ombestemme sig… et barn er en livslang forpligtelse…
og hvad hvis i gaar fra hinanden?? de faerreste forhold der starter i teenage aarene holder jo… er du klar paa evt at skulle have et delebarn, dele weekender, ferier, helligdage…
hvad hvis tingene gaar sur mellem jer og din svigermor?? saa staar i paa gaden med et lille barn, uden en egentlig ide om hvordan man faar det hele til at haenge sammen fordi I er blevet baaret frem indtil nu…
jeg kender flere der har maattet vokse med opgaven fordi de fik boern alt for tidligt. ved “uheld” vel at maerke. langtfra planlagt. og selv om de valgte barnet til, fordi de jo oekonomisk havde det fint, og mente at de sagtens ville faa raad til det, saa kaemper selvsamme mennesker for at komme igennem hverdagen den dag i dag.
jeg var 20 da jeg fik min datter, havde boet selv, proevet at betale mine egne regninger, etc. og jeg fanger stadig den dag i dag, 2 aar efter, mig selv i at stresse og foele mig utilstraekkelig fordi jeg har svaert ved at faa alt til at haenge sammen.
taenk jer om, og laer lidt om livet foerst. i har jo ikke travlt. hvis i er saa sikre paa at det skal vaere jer, saa er der vel intet i vejen for at vente til i hver er uddannede og klarer jer selv, fuldstaendigt og ikke er afhaengige af hans mor…
det blev lidt langt, det maa du undskylde, men synes det er vigtigt at faa formidlet!
Som udgangspunkt synes jeg også det er bedst hvis man har det grundlæggende på plads inden man PLANLÆGGER, men hvis du er blevet gravid som 17 årig, og lad os sige har grundlaget i orden, så er der heller ikke længe til at du bliver myndig, hvilket nok gør omstændighederne nemmere på mange områder.. Men man kan jo se at mange herinde har klaret det som 17 årige og yngre. For mig selv (har ikke børn endnu – desværre!!) har jeg altid sat grænsen ved omkring de 16 år, men det er jo forskelligt fra person til person. Dog er jeg glad for idag, at jeg ikke var gravid som 16 årig. Jeg er 20 nu, og synes jeg har grundlaget i orden, så for mig virker det rigtigt nu.. 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.