Er jeg den eneste der er bange for fødslen..

jeg er også ved at sk*de i bukserne af angst over en fødsel, selvom jeg langt fra er gravid… Men det er mere fordi jeg er bange for at gøre mig selv totalt til grin og ikke ville kunne leve med at jeg nok ikke kan kontrollere min egen krop… Ved godt det er åndssvagt, men sådan er det for mig… så nej du er slet ikke den eneste, der er bange, men hvis dine største bekymringer er smerterne, så tror jeg ikke du har noget at være bange for, du kan jo få smertelindring og det hele i dag 🙂 men kan nu altså godt forstå dig alligevel hehe

jeg var faktisk mere bange anden gang end første gang underligt nok, fik pludselig en panisk angst for at det sku ende i kejser snit…
var bange for et eller andet sku gå galt, sådan havde jeg det ikke første gang..

Første gang var jeg ikke bange. Men det er jeg faktisk denne gang 🙁

ujh, jeg var vildt bange og tænkte konstant på, hvornår fødslen ville gå igang og at det hele nu gik godt. Jeg gik og gjorde mig en masse tanker om hvor frygteligt det ville være. Men så da dagen kom blev jeg helt overrasket over at det egentlig ikke var så frygteligt som jeg havde gået og frygtet.

Jeg tror der er helt normalt, at være “bange”, nervøs og spændt på en fødsel. Det er ukendt, nyt og spændende og så fylder det selvfølgelig os en del, at man skal være mor! -og se sit lille barn. Så både tanker om fødslens forløb og barnets tilstand under fødslen melder sig.

Jeg gjorde det, at jeg simpelthen ikke rigtig tænkede over det. Jeg husker det ikke som om jeg var bange. Men jeg var da SKIDE spændt! Jeg lavede ikke nogen fødselsplan, jeg gjorde mig ingen overvejelser om smertelindring, fødestillinger osv. Jeg valgte, at følge min krop og min lyst når jeg var i fødsel. Det fungerede simpelthen perfekt!
Man undgår, at have planglagt en fødsel i vand, og så når man skal føde og ankommer til FG, så er der intet kar ledigt. Man undgår, at have planlagt en epiduralblokade, for så at få afvide man er for langt henne, eller lægen ikke har tid eller andet..

Jeg synes ikke der er grund til, at spekulere på om det gør ondt, og hvor ondt. For vi VED jo godt, at det gør sindsygt ondt! -og samtidig så gør det mindre ondt end jeg troede. Men det handler jo i stor grad om, at når det er over så er det over! -Og så ligger man der med det skønneste der findes! 😀 😀
Hold K*** hvor er det stort! -Det er virkelig den største oplevelser, så pyt med, at det gør nalle 😉

Følg jeres krop når fødseln starter, samarbejd med kroppen, så går det nemt 😉 Og husk for hver ve der er, er der en mindre 😉

Held og lykke til jer alle 😀

Er godt nok også nervøs må jeg indrømme, stopper altid en samtale når nogen begynder og snakke om fødsler.. :O)
Ved godt det er plat, men er vildt træt af hvis man kom til at ski.. foran kæresten når man ligger der, og så for at sprække.. puha! :O)

Første gang var jeg slet ikke nervøs eller bange for fødslen. Men denne gang har jeg bare såå mange tanker om det ene og det andet. Og er faktisk begyndt at være rigtig nervøs for at føde igen.