-
ForfatterIndlæg
-
17. januar 2013 kl. 20:45 #5456020
kahl
160 Indlægja sagen er den at jeg har haft en veninde tæt inde på livet i ca tre år nu. vi blev meget gode veninder da jeg flyttede alene med min datter. vi gjorde alt sammen og hun var rigtig sød ved Alberte og god til at hjælpe mig med hende.
men det skal dog siges at min veninde er psykisk meget ustabil, hun lider af voldsom angst, så meget at det styrer hendes hverdag, hun har været indlagt på psyk med voldsom depression. Hendes liv er meget præget af hendes nedture og hendes tendens til at hade hendes tilværelse. det har fyldt rigtig meget for mig de sidste år. og jeg har virkelig været der for hende, gjort rent i hendes lejlighed mange gange, kørt hende til psykolog mange gange og var med til samtaler på psyk da hun var indlagt , ja var faktisk mig der fik hende indlagt! smidt alt vad jeg havde for hende !
men faktum er at hun ikk har været i stand til og lytte på mine ting , hun siger hun ikk kan rumme det, men hun forventer jeg er der 100 procent for hende. Hun kan lave scener og være meget opfarende hvis hun har det træls, tit har jeg slet ikk haft lyst til og tilbringe tid med hende men har alligevel gjort det. men nu er sagen jo så at jeg har fået slem bækkenløsning og har virkelig haft brug for hjælp til små ting, men har INTET hørt fra hende, hun plejede og skrive hver dag. Hun har direkte sagt at hun ikk gider og høre på jeg har ondt for hun kan ik rumme det! og hvis hun er en dårlig veninde pga af det så må det være sådan…hmm what tænker jeg!!!! det er også hårdt for mig fordi jeg bruger så meget tid på at råde og lytte og hun gør altid det modsatte af hvad hun siger hun vil gøre, hun har ikk fået det bare lidt bedre de sidste år, og hun gør intet for at få det bedre.jeg har nu taget beslutningen om at hun skal ud af vores liv, er skuffet over hun ikk ringer eller noget, når jeg har lidt brug for hende, jeg har været der så meget for hende, men hvad er takken???? det har været så sårende at jeg flere gange har grædt :græder: det er ikk første gang hun ik vil være der for mig sådan er det altid…. det gør ondt på mig ik at høre fra hende også se på face hun hængr ud konstant med en anden fælles veninde vi har, ikk fordi hun ikk må det men føler mig bare så skuffet! men er jeg en hystade fordí jeg reagere sådan? eller forstår i min reaktion?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.