Er jeg en dårlig veninde?

Fandt selv ud af jeg var gravid i februar, og mine to bedste veninder blev ellevilde og synes det var så dejligt for mig – på trods af faderen ikke vil være med i det, jeg måtte stoppe min uddannelse og min egen mor døde 1 år før.

Den ene af dem blev så gravid da jeg var cirka 20 uger henne, og selvom hun jo var glad på mine vegne over min graviditet, mente hun ikke at hun selv var klar, hun mente ikke at hendes situation var holdbar (ingen lejlighed, ingen kørekort, ingen uddannelse, intet job, dårlig økonomi osv), hun havde rigtig mange grunde for at retfærdiggøre hendes valg af abort, selvom vi andre to accepterede det fuldt ud! Hun havde ganske enkelt ikke lysten til at skulle have et barn, og dermed ligge hendes ungdom, fester, fyre, osv på hylden – hvilket jo er en ærlig sag.

Holdte hende i hånden under aborten, selvom det var meget hårdt for mig, grundet på mit eget lille liv i maven – men tænkte at hun jo støttede min situation på godt og ondt, så jeg måtte støtte hendes.

Idag, godt 2 måneder senere, kommer hun så at fortæller mig (IGEN!) at hun er gravid.. Dum, som jeg er, spørger jeg ikke til noget som helst, men trækker os tilbage i den gamle samtale om hvorfor hun ikke ville have det sidst. Hun bryder sammen i gråd og fortæller at det altså er hendes plan at få det..- derefter tager jeg mig selv i bare ikke at kunne blive glad på hendes vegne. Enhver ville da blive glad for at veninden havde børn på nogenlunde samme alder, men kan slet ikke forholde mig til at hendes syn på det kan ændre sig så drastisk på 2 måneder.
og så til spørgsmålet:

Er jeg ikke bare en skide dårlig veninde ?
Vælger jo ikke selv hvordan jeg har det, og kunne sagtens “lege glad” og juble, men blev jeg bare slet ikke.. Kun bekymret over om hendes tidligere syn på det, forundret over hun ikke havde beskyttet sig og måske en lille anelse sur over hun så havde fået den sidste abort, da aborter i mit hoved ikke bare er noget man gør, men noget man tænker igennem!

Hvordan synes i det lyder, er jeg helt galt på den?
Ønsker hende jo egentlig bare det bedste, men kan slet ikke forstå hvordan hun pludselig kan vende 180 grader (det skal lige sige at hendes før “uholdbare situation” ikke har ændret sig)

Har det så dårligt med mig selv, ville ønske jeg kunne blive ligeså glad på hendes vegne som hun blev på mine, men det kan jeg ganske enkelt ikke.