Er jeg en ond mor?

Nu er jeg efterhånden ved at være træt af nogle i min omgangskreds og folk fra et andet babyforum, som jeg føler af og til får mig til at fremstår som en ond mor, der ikke tænker på min lille dreng i maven. Så nu har jeg brug for lidt luft.

For at gøre en lang historie kort, så har min graviditet forløbet fint ind til 31. graviditetsuge. Havde noget kvalme og af og til lidt ondt i bækkenet, men det er jo meget normalt. Da jeg var 31+4, opdagede jeg noget i trusserne der godt kunne være en slimprop. Kontaktede derfor FG, som ikke mente at det var slimproppen, udfra min beskrivelse. Mærkede intet til plukveer, og sagde derfor nej, til at jeg havde plukveer. De ville dog gerne tjekke mig for en sikkerheds skyld, så da kæresten kom hjem, kørte vi på hospitalet. Kæresten og jeg havde regnet med at vi skulle hjem og hygge på sofaen og se film, men den ide blev hurtigt spoleret. Det var min slimprop der var gået. Livmoderhalsen var forkortet og jeg havde plukveer ca. hvert andet minut. Med andre ord var kroppen ved at gøre rimelig meget klar til fødslen.

Så inden vi så os om, var jeg indlagt, havde fået første sprøjte lungemodner, fået drop med antibotika og vedæmpende. Så lå pludselig på fødestue med drop i begge hænder og ve- og pulsmålere på maven. Det endte med at jeg var indlagt fra fredag til og med onsdag, hvor jeg fik 2 lungemodner, 5 vedæmpende, masser af antibotika både via drop og piller og en masse blodprøver. Udover var der opture og nedture i veerne, men der kom styr på dem til sidst. Og en scanning viste at livmoderhalsen ikke var blevet yderligere forkortet. Det viste sig at jeg havde fået en infektion (skedebetændelse), som havde sat det hele i gang. Så kom hjem onsdag i sidste uge, og skal være sengeliggende, for ikke at irritere livmoderen.

I dag er jeg 33+3, og har i dag fået at vide at jeg har leverbetinget graviditetskløe. Det er jo kun 1-2 % af danske gravidecder får det, så føler mig mega uheldig og synes ikke at det er ‘fair’ oven på mit andet forløb.

Så lige nu tæller jeg virkelig ned til 37+0, og ville absolut ikke have noget imod at fødslen startede derefter eller jeg måske blev sat i gang på grund af det forhøjet levertal. Efter jeg i dag på FB skrev det med levertallet var der flere der skrev at jeg skulle gå tiden helt ud, og han ville have bedst af at jeg gik helt til 40+0.

Jeg elsker min søn og vil det bedste for ham, men jeg er ved at være træt af at være sengeliggende og jeg er træt af megakløe på hele kroppen. Så hvis jeg efter 37+0, kunne få ham ud og slippe for de gener ville jeg være glad. Det er jo ikke fordi jeg vil have ham NU, men efter 37+0, hvor det jo er inde for normalen.

Alt for min dreng, men jeg er vel ikke en dårlig mor, bare fordi jeg også lige tænker lidt på mig selv? :usikker: