Er jeg et forfærdeligt menneske ?

Min kæreste og jeg bor i hos på 120 km2 og så har jeg Gustav på 2 år fra et tidligere forhold .
Min kæreste har så en hund som hedder Fiona . En blanding mellem en amstaff og en labrador . En rigtig dejlig hund . Min kæreste og jeg blev så enige om i Februar måned at vi gerne ville have en hund til for jeg kunne godt tænke mig en lille hygge hund . Fiona er kæmpe og vil ikke putte . Vi fik så Max . En lille blanding mellem en West highland terrier og en puddel . Vi havde fået afvide at den ikke blev ret større end den var da vi fik den . Den kunne ligge på mit bryst og med numsen på min mave . MEN den er godt nok vokset . Den går en til knæerne nu . Så slet ikke hvad vi havde forventet . Og så er den bare fuld af energi . Det har været rigtig godt til Fiona at han er kommet for de er ude og lege hele tiden . Men max stikker af hele tiden og har lært Fiona hvordan man gør også . Og folk er “bange” for Fiona . Hun har aldrig gjort noget , men når hun kommer løbende ser hun lidt skræmmende ud så det er jo ikke godt hun løber hjemmefra .
Max er heller ikke særlig god til at gå udenfor og gøre sine ting . De er i bryggerset om dagen og har hundelem om til hundegården , men oftes er der bare smurt lort alle steder indenfor og min kæreste er rigtig træt af den hund og skælder ham ud hele tiden . Så Max er blevet bange for ham . Og Max er bare emst en belastning . Og vi tænker også at hvis vi engang skal have et barn mere er der bare ikke overskud til ham . Og han er slet ikke som vi regnede med eller blev lovet . Ved godt det lyder hårdt . Men vi ønskede os en lille nuttet hund og endte med en meget grimt hund :O For at sige det pænt 😛

Så min kæreste forslog vi skulle af med ham , og har benægtet det længe for holder virkelig af den hund . Den er rigtig sød , men mest i vejen og giver ekstra husmoldning .

Men har så indset at det bliver vi nød til for alles skyld, også Gustavs skyld . Min kærestes forældres plejebarns mor (puha det var langt)
elsker hunde og har mange af dem , min kæreste har lige ringet og spurgt hvad jeg synes om det . Det er jeg lidt betænklig ved , da jeg har mødt hendes mor , og ingen tvivl om at hun elsker hunde , men hvis han kommer ud et sted hvor han bare skal gå i sit eget pis og lort så kan vi finde noget bedre til ham , så har bedt min kæreste snakke med hans forældre for at høre hvad det er for et sted .

Men føler mig bare som sådan et forfærdeligt menneske . Vi valgte at få ham og må erkende at vi ikke kan klare det. Det er bare så nedværdigende og ville jo gerne give max det liv han fortjener . Men der går bare noget af Gustav ved det . Hvis det var s¨dan en helt lille hund der intet fyldte var det noget andet , men Max er bare blevet et stort skrummel der tit kommer til at vælte Gustav og er alt for vild ved Gustav fordi den så godt kan lide ham . Max er egentlig købt til Gustav fordi han har haft sådan et turbulent liv indtil nu og så skulle han have en ting han altid vidste var der , og den skal væk nu , så føler mig som jordens dårligste mor og hunde ejer hvis vi kommer af med ham og som jordens dårligste kæreste hvis vi ikke gør , for vi skædes tit om den hund for jeg forsvare ham og bliver ked af det når min kæreste siger at vi altså skal af med ham .

Håber der er nogle der kan fiortælle mig om det er det rigtige jeg gør ved at komme af med ham ? .
Da min kæreste ringede og sagde at han havde fundet et hjem til ham fik jeg bare tårer i øjnene og det skar i hjertet :'(

Undskyld det blev så langt , men alle følelser skulle lige ud.