Er jeg "unormal"

Jeg ved godt det her er et meget følsomt emne,så lad mig starte med at sige at jeg på ingen måde er ude på at støde eller såre nogensomhelst. Det drejer sg om jeg har tumlet med nogle tanker jeg ikke rigtigt kan hitte redde på her på det sidste, og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af dem, så ha brug for lige at få dem ud og evt diskuteret med nogle der har en holdning til det- helst på en stille og rolig måde da det berører mig dybt følelsemæssigt.

Det er sådan at både jeg og min søster har været udsat for seksuelle overgreb. Min søster er bla blevet overfaldet af nogle fyre for nogle år siden som tvang hende til oralsex sagen blev meldt til politiet men lagt hen fordi der manglede beviser. Af personlige omstændigehder jeg ikke tør nævne nærmere fordi hovedgerninsgmanden bor i vores by, kom vi forleden til at tale om ham. Vi har “kendt” ham fra han var lille og ved han havde en meget skidt opvækst, og er langt ude nu. han er blevet tæsket mange gange for hvad han gjorde (ikke af os eller bestilt af os) og mange har meget andet at sætte på ham. han er ret forhadt. Min Søster fortalte om en special episode hvor han simpelthen havde grædt o tisset i buskere af skræk, også skete der noget mærkeligt med mig, jeg begndte simpelthen at græde af bare medfølelse for det menenske der selv bare har været en lille dreng engang og må være blevet svigtet. jeg har så odt af mig (jeg forsvarer ikke hvad han har gjort) det er ret voldsomt når man samtidigt har et had til ham for hvad han bød min søster at leve med resten af livet, og jeg tør simpelthen ikke sige noget til nogen fordi det liegsom forventes af mig at jeg hader Ham. er der nogle der har oplevet noget lign og er det her overhovedet normalt??? 😕 undskyld det blev så langt