er jeg/vi egoistisk????????????

jeg er i et stort dilemma lige for tiden.
mig og min mand har siden januar prøvet at få et barn sammen… det har dog endt i 2 mislykket graviditeter ( 12 uge- 6. uge) og det har taget meget hårdt på os og vores famillier.

men vi er så heldige, at vi meget tit bliver bedt om at passe min lille nevø på 2 år, som regel en uge af gangen, da begge hans forældre har skæve arbejdstider ( kok og soldat) .

MEEEN…
dagen efter at vi igen mistede vores ønskebarn, meddelte min svigerinde at hun var gravid med nr 2 barn. hun jublede og var så glad for at de skulle have en baby igen…….
jeg/ vi var jo selvfølgelig glade på deres vegne, men vi havde jo også vores egne sorg…..
men det der gør mig mest ked af det, er at de ikke engang kan få det til at fungere med et barn ( arbejdstider og fest i weekend), hvordan kan de så klarer det med to børn.
alle er bekrymret på deres vegne nu, men de kan ikke selv se det.
(i denne uge bliver min nevø passet af 4 forskellige mennesker)

så selvom at det er min egen bror og svigerinde, så kan jeg ikke lade være med at tænke…………..
hvorfor dem og ikke os!!!!!!!!!!! ????????????

og hvordan kan/ eller skal vi lægge vores sorg bag os, for at glæde os for dem……??????????

er der nogen der står/har stået i samme situation som den vi står i lige nu?????