Åååååååååha altså. Vi døjer VIRKELIG med at få pigerne til at sove om aftnen for tiden. I aften går det så helt i ged. Manden og jeg bliver uenige om måden tingene bliver gjort på – jeg mener han skræmmer dem ved at han lukker døren så der bliver helt mørkt inde ved dem. Og så startede der ellers et meget højlydt skænderi – som pigerne ligger og hører hvert ord af. Et skænderi hvor vi virkelig råber af hinanden – mest fordi vi efter månedsvis med nye metoder i brug ikke er noget videre, det tager stadig mellem 1 1/2 og 3 timer at få dem til at sove om aftnen. Ingen af os orker det mere og derfor ryger vi op og toppes. Vi er dog blevet venner igen – det blev vi efter 15-20 min. Men det er jo bare langt tid for dem. Vi gik sammen ind og sagde undskyld – puttede dem og så sov de så.
Men nu sidder jeg her med min enormt dårlige samvittighed over at det har overværet så voldsomt et skænderi. Så uenige har vi aldrig været før. Jeg frygter de har fået et psykisk traume pga. os to stupide voksne. Jeg aner ikke mit levende råd. Vi skændes ellers aldrig foran dem. Nu overvejer jeg at holde dem hjemme i morgen og virkelig gå og superhygge med dem. Men gad vide om de forstår det??
Ej føj jeg fortryder det greb sådan om sig!
LMC