-
Indlæg
-
Jeg er jo gravid, og har haft skrevet et indlæg ang. det for et stykke tid siden. Da besluttede jeg mig for at beholde barnet, men har siden besluttet mig for en abort. Den skal jeg have foretaget imorgen, men jeg har fået så dårlig samvittighed over det. Jeg har altid sagt at hvis man er moden nok til at dyrke sex, så er man os moden nok til at tage sig af et evt. barn. Jeg har følt mig presset til aborten, jeg vil ikke miste min kæreste pga det, men føler heller ikke jeg kan gå imod mine egne ønsker. Jeg vil et eller andet sted gerne have barnet men kan også godt se at det bare ikk er særlig smart på nuværende tidspunkt. Jeg går og håber at jeg er længere henne end vi tror så aborten ikke kan gennemføres, men det er jo os forkert. Jeg er bare så forvirret, jeg har været afklaret med aborten lige indtil i torsdags, hvor min farfar døde.
Hva ville i gøre, og hva kan i læse jeg helst vil? Jeg har bare brug for et råd angående hele det her.
Jeg forstår det som om at du ønsker barnet, men ikke din kæreste?!
Det er helt forkert at gennemføre en abort ud fra det grundlag, og tror du vil fortryde.
Stakkels dig… Lyt til DINE ønsker, ikke andres. Håber du beholder, da jeg ikke kan se at det er rimeligt at stoppe graviditeten…
Kan se du har lavet en ticker på din graviditet, når du lavede den tænkte du vel på at beholde, eller?
Synes det ville være så synd for dig, hvis du får den abort. 😥
Jeg ved godt at jeg vil være helt og fuldstændigt knust efter aborten, hvis jeg vælger den, da det er 4. gang jeg er gravid.. Der er kun kommet et barn indtil videre og de andre to gange har været spontane aborter. Lige pt føler jeg et enormt stort had imod min kæreste og hvis jeg vælger aborten imorgen er han ude af mit liv… Og der ville skulle en meget god potion overtalelse til før han kom tilbage i det bare som en ven
jeg synes du skal beholde barnet!! nu du alligevel har tænkt dig at gå fra ham!! tænk om under 9 mån.. kommer der et dejligt velskabt barn ud! *S*
@metten85 wrote:
Jeg ved godt at jeg vil være helt og fuldstændigt knust efter aborten, hvis jeg vælger den, da det er 4. gang jeg er gravid.. Der er kun kommet et barn indtil videre og de andre to gange har været spontane aborter. Lige pt føler jeg et enormt stort had imod min kæreste og hvis jeg vælger aborten imorgen er han ude af mit liv… Og der ville skulle en meget god potion overtalelse til før han kom tilbage i det bare som en ven
kan godt forstå du føler som du føler, ma ka da ikke andet med den måde han opfører sig på.
Det er helt forkert det her.
Det startede med at du måtte have abort for at beholde din kæreste, og nu siger du at han ryger ud, hvis du gennemfører aborten…. 😯Er lidt forvirret her… 😕
Uanset mener jeg at INGEN kæreste er værd at få en abort for.
Jeg synes jeres forhold lyder dødt og færdig i forvejen, så forestil dig livet uden din kæreste, både med og uden barn- for uanset hvad du vælger i morgen bliver det fremtiden at du ikke har din nuværende kæreste.
jeres forhold ER dødt, så tænk på livet uden ham og find ud af hvad du vil udfra det..
Da jeg fandt ud af jeg var gravid, gav min fyr mig også valget, ham eller babyen… Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl, for kunne han stille mig det valg var han bare ikke den rette for mig… Jeg er nu 30 uger henne, og har ikke et eneste sekund tænkt om jeg nu valgte rigtig… Faren vil intet have med barnet at gøre, men jeg ser på det som om at det er hans valg og hans tab!
Ud fra det du skriver så “valgte” du abort pga ham… Det skal du ikke, følg dit eget hjerte… Og for mig lyder det til at vælger du ud fra dit hjerte har du om 9 mdr den dejligste baby i dine arme, og tænker godt jeg ikke tog på sygehuset mandag d 20/2-07….
Lad endelig høre fra dig, vi er mange herinde som vil støtte dig, uanset hva du vælger… Men søde ven, tænk dig godt om, dit valg vil påvirke dit liv resten af dine dage…
Knus og mange tanker herfra
Jeg har været inde på skejby nu, og jeg har ikk fået foretaget aborten.. Jeg var i tvivl hele tiden, heldigvis havde jeg misforstået noget så det var bare den der forundersøgelse.. Aborten er først d. 28 så har heldigvis stadig noget tid at tænke i… FOr jeg er stadig meget i tvivl om hva jeg vil..
Min far ved jeg ikk så meget hva han sys, men min mor sys det er synd for mig at jeg står i den her situation, og jeg ved at de vil støtte mig lige gyldigt hva. Ingen af dem siger direkte hva de synes men min mor har gjort det klart hva hun mener på andre måder..
Men det er bare så svært for ja, jeg er midt i min uddannelse, og jeg har kun min lejlighed til min terminsdato, og jeg ville ende med to børn med to forskellige fædre som ikk ser deres børn, noget som jeg ikke er særlig vild med@metten85 wrote:
Min far ved jeg ikk så meget hva han sys, men min mor sys det er synd for mig at jeg står i den her situation, og jeg ved at de vil støtte mig lige gyldigt hva. Ingen af dem siger direkte hva de synes men min mor har gjort det klart hva hun mener på andre måder..
Men det er bare så svært for ja, jeg er midt i min uddannelse, og jeg har kun min lejlighed til min terminsdato, og jeg ville ende med to børn med to forskellige fædre som ikk ser deres børn, noget som jeg ikke er særlig vild medKan godt forstå din tankegang…Prøv at snakke med kæresten en gang til og stil spørgsmålet op til ham om han ikke elsker dig nok til hans eget kød og blod kommer til verden i mini format.
Min kæreste sage også han ville skride og ikke have en skid med barnet at gøre, men han blev og nu venter vi barn nr. 2 sammen.
knus cgh
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.