Er så nervøs for ham- hva pokker er der galt????

Jeg er simpelthen så frustreret og nervøs over Emil 😥

Som jeg før har skrevet om herinde vil han ikke rigtig spise og vi har haft rigtig mange problemer med ham omkring det..

Det er over et godt stykke tid det har stået på, men hver gang jeg har ringet til sundhedsplejersken pga. det har hun bare sagt at det sikkert ville ændre sig, når han kom i vuggestue og kunne se de andre børn spise..

Det har det så bare ikke gjort!!! De kan simpelthen ikke få ham til at spise noget dernede (jo, meget meget lidt), og det gider han jo så heller ikke herhjemme 🙁

For en måneds tid siden tog jeg så til lægen, da jeg ikke rigtig følte at jeg kunne bruge sundhedsplejersken til så meget og han fortalte mig at Emil slet ikke følger sin kurve.. han er hoppet 2 ned!!!!

Nå, men lægen ville så sende os på hospitalet for at få ham undersøgt om der skulle være noget galt med ham, men vi fik så brev om at der var strejke og de ikke kunne tilbyde os undersøgelse!!!

Det accepterede jeg så bare slet ikke og gik til lægen igen.. han ringede så til dem og sagde at de altså SKULLE ta ham ind, fordi det var lidt vigtigt.. Fortalte så også mig, at hvis vi ikke fik brev inden et par dage skulle vi komme igen, så han kunne sende ham ind akut..

Nå, men vi fik så brev og blev tilbudt en tid den 27. juni..

Idag skulle Emil så til 1-års undersøgelse, og jeg regnede faktisk med at lægen ville sige at det hele så lidt bedre ud (for syntes han har spist lidt bedre end han plejer her det sidste stykke tid- dvs. et par skefulde mere 🙁 ), men at han så alligevel lige kunne komme til undersøgelse for en sikkerheds skyld..

Men nej.. Emil havde SLET ikke taget det mindste gram på siden sidste undersøgelse og lægen sagde direkte at hun da var lidt bekymret for ham.. Hun overvejede faktisk at indlægge ham akut, men da han virker frisk nok (er med i hvad der foregår omkring ham, nysgerrig osv.) syntes hun godt at vi kunne vente til den 27., men så absolut heller ikke længere..

Jeg var bare ved at begynde at tude, da hun sagde at han stadig vejer 9 kg., og intet har taget på… det er bare så hårdt, at vi ikke kan få ham til at spise og det slider virkelig på os..

ALT herhjemme drejer sig nærmest om Emil fordi vi (mest jeg) er så bekymret for ham og vil gøre alt for at få ham til at spise.. lægen siger også at vi bare skal lade ham spise lige havd han har lyst til- om det så bare er lidt frugt, for bare det at han får noget ned i maven er vigtigt…

Som sagt drejer det hele sig nærmest om Emil, der også er meget meget morsyg, og nærmest KUN vil sidde på skødet/armen af mig.. Derfor føler jeg SÅ meget at jeg svigter Lukaz 😥 Han er jo også stadig en lille dreng der har enormt meget brug for sin far og mor, men det er bare så svært at overskue, når hans lillebror er så “krævende”…

Når vi sidder og spiser er der jo også ALT for meget opmærksomhed på at få Emil til at spise noget (og det ved jeg godt er forkert, men sgu svært at lade være), så nu er Lukaz begyndt at dyppe sin gaffel ned i glasset, spise med fingrene eller smide mad ned i sit vand, og det er jo bare for at få opmærksomhed!!!

Lukaz er også begyndt at lave “ballade” mere end normalt her det sidste stykke tid, og jeg er jo udemærket klar over at det er et råb på opmærksomhed, fordi vi koncentrerer os så meget om Emil- og tro mig.. har det SÅ skidt over det og har flere gange siddet og grædt, når ungerne er kommet i seng… 😥

ER DER ANDRE DER HAR STÅET I SAMME SITUATION MED ET BARN DER IKKE VIL SPISE I LÆNGERE TID AF GANGEN????