Jeg er virkelig blevet et monster. Mine homoner pumper rundt i kroppen på mig. Savner ikke at ryge, men det gør min krop og mit humør virkelig.
Kan slet ikke forstå at de kan holde ud at bo sammen med mig. Hvis jeg er træt af mig selv, hvor trætte må de to stakler så ikke være af mig?! Adam går hele tiden og taler om hvor skønt det bliver at få hans kæreste tilbage, og kan virkelig godt forstå ham!
Andre gravide som er blevet et monster, og hvad gør i?