-
ForfatterIndlæg
-
30. juli 2007 kl. 11:40 #5360456
kkj1972
205 IndlægHar lige brug for at komme af med mine tanker og det har jeg valgt at gøre her. I må meget gerne komme med jeres kommentarer til mig.
Jeg har en kæreste som jeg efterhånden har kendt i et par måneder. Jeg er meget glad for ham og han udtrykker på sin måde også at han er glad for mig.
Dog har han svært ved at rigtig “åbne” sig over for mig.
Vi ses et par gange om ugen, men de seneste to uger har han haft sin datter på ferie og jeg har holdt mig i baggrunden. Jeg var dog på besøg en hel dag i sidste weekend, hvor vi rigtig hyggede os, også sammen med hans datter.
Han har vist mange forhold bag sig og siger at han er bange for at såre sig selv og derfor har han svært ved at åbne sig rigtigt overfor mig.
Vi snakker og sms’er flere gange om dagen, men jeg synes altid at det er mig der skal tage initiativet.
I lørdags tænkte jeg at han skulle ringe eller skrive til mig, men jeg hørte slet ikke fra ham.
Jeg ringede derfor i går søndag omkring middagstid for at sige hej og høre til vores aftale i aftes. Han sagde at han havde travlt og ville ringe senere. Helt ok.
Da kl. var 17.30 ringede jeg til ham og da sagde han så om det gjorde noget at vi først kunne ses i dag mandag. Nej nej helt fint med mig og vi aftalte så at snakke senere på aftenen. Jeg hørte ikke noget og ringede og skrev nogle gange uden at han reagerede.
I morges sendte jeg så en besked om at jeg var bekymret og der svarede han så at han sov og ville ringe senere. Her omkring kl 12, ringede jeg igen og kunne høre at han sov. Han sagde at han havde sovet dårligt i nat og at han gerne ville sove lidt mere.
Fint nok, men jeg måtte lige ud med min skuffelse over hans manglende reaktioner. Til det svarede han ikke nu lille skat. Da jeg spurgte om vi skulle ses senere sagde han ja selvfølgelig når vi har en aftale. Jeg spurgte eller sagde lidt mere om min skuffelse og så sagde ikke nu og lagde røret på….
Det har han aldrig gjort før og nu sidder jeg tilbage og er på en måde vred og på en anden måde skuffet/såret….
Jeg har mest lyst til at sende en besked hvor jeg skriver at han ikke skal komme i aften og at han nu må bevise overfor mig at det er mig han vil være sammen med, men jeg ved at den bliver modtaget med irritation, så det bedste er nok at lade være.
Nu tænker jeg bare gider jeg overhovedet det her forhold eller er jeg bedre tjent uden de bekymringer om ham….
Det blev langt, men jeg havde brug for at komme af med det på skrift, det hjælper nogen gange…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.