Exorsist søges!

@twinmum wrote:

jeg kan sagtens forstå, at du føler dig afmægtig.

Det er jo noget, som kan få en enhver forælder ud på afgrundens rand.
Men naturligvis er du god nok. Og selvom du føler han ødelægger alt, så vil jeg også samtidig sige, at jeg tror det er vigtigt, at du arbejder med din egne følelser i forhold til det, og at du jo er god nok, men han gør jo bare som han gør, fordi han er så lille.
Han har ingen onde hensigter.

Jeg tvivler stærkt på at det er grænser. Og jeg har altså læst rigtig meget om børn og psykologi, og det er endnu ikke selvstændighedesalderen, som presser på. Og du må endelig ikke agere som at det er selvstændighedsalderen, fordi det ville næsten være et overgreb på hans psyke.

Til gengæld lyder det jo faktisk som om du har fat i det helt rigtige, nemlig at i har nogel rutiner, og du gør som i plejer. Det skaber tryghed og ro.
Men så er der altså de her perioder ind i mellem, hvor de ikke kan sove alligevel.

jeg har personligt altid gjort det på den måde, at jeg er gået ind givet sut osv. og sagt godnat.. hvis de har skreget er jeg gået ind kort efter igen osv. indtil der er ro. Og ja, det kan tage flere timer. Men som regel er perioden kort. Altså ganske få dage, så er det tilbage i vant gænge igen.

Jeg har aldrig taget dem ud af sengen, når de først var puttet, fordi så ville de jo bare tro, at de skulle op igen. Men altså blevet ved sengen, givet sut, været beroligende og sagt godnat.

Kan det tænes, at han også reager på din usikkerhed.
Det er jo velkendt ved alle forældre-barn relationer. At når forældrene bliver usikre på barnets signaler, kommer det ubevidst til at udsende nogle signaler som barnet ikke kender. Det kan være irritation, man prøver at holde i ave. Barnet kan ikke afkode dette signale, og dette selvforstærker den negative spiral…
Det er i hvert fald klassisk – og vi har også oplevet dette fænomen herhjemme…

så er der en der nævner tigerspring og det er absolut ikke utænkeligt.

Hvis du er afmægtig kan du måske bede din mand om at tage over. Nogle gange hjælper det med et skifte.

men ja, det er bare så hårdt.
Jeg har faktisk en periode lige nu med min datter på 3½, og det er tilgengæld både en kombination af selvstændighedsalder, stædighed, og afsavn (når jeg har været i døgnvagt). Og jeg har også lyst til at tilkalde en exorsist nogle gange, fordi man synes jo næsten de opfører sig som besatte…
men jeg prøver, og synes det er meget svært, at forholde mig roligt, være som jeg plejer…
men nørj… kan godt forstå dig. Man har bare lyst til at sætte sig ned og tude i afmægtighed… så sov dog!

håber det bliver bedre….

virkelig fint og velskrevet indlæg 🙂 :thumright: