fælles barn eller bonusbarn vigtigst?

Hej.

Jeg står i en kæmpe dilemma..
jeg bor sammen med den største vatnisse i verden..
og jeg har helst lyst til at skride fra ham, så han kan sidde og drukne i sin egen sø.. for han han ikke finde ud af en skid…. nå nok om ham..
men pga mange forhold.. er jeg bundet og kan ikke flytte her og nu… bl.a vores fællesbarn..

men nu er det sådan.. at vi har et fælles barn..
men jeg føler bare at gider ham slet ikke.. han ligger med vilje og sover til kl. 10 – 11 stykker og så tager afsted kl. 13 stykker også ser vi ikke ham mere for den dag…
han arbejder fra kl 14 – til 22. hver dag…

nå han så endelig har tid.. så sover han fester eller noget andet.. han gider ikke i hvert fald ikke vores fælles barn.. hun er nu 8 måneder.. og han ved ikke hvordan man skal klæde hende på når hun skal med ud… eller at give mad til hende…

Men vores bonus barn… som tilfældigvis er hans datter.. hende.. sørge han alt for.. at hun får tøj… og underholdning tager hende med ud… hver gang.. tager til zoo osv… hun er nu næsten 12 år..køber tøj til hende og laver mad til hende…
OGSÅ SIGER han også at jeg skal være for der vores fælles datter.. mens han vil være der for hende.det har han sagt ordret.. ÆHHm ligger der ikke mellem ordene.. at han ikke gider vores datter…
men ikke nok med det… så opfører han sig også derefter.. de to kan sidde og spise.. og vores datter sidder i højstolen lige foran og er også skrup sulten med uden at gider gøre noget ved det.. da han regner. at det gør jeg vel nok… han gider simpelthen ikke..
han ved ikke hendes tøj strørrelse.. og køber en jakke til hende som er er alt for stor.. og han købte den også først efter jeg havde råbet af ham i 1 måned..at hun mangler en varm jakke.. men i mellemtid havde han sørget for at købe en jakke til hans datter.. på 0.5 da hun engang kom til kaste op over den gamle..

hvordan skal jeg tolke alt det her?? er det fair han gør? jeg begynder at græde af at bare sidde og skrive det her??
han vil endda ha at jeg skal gøre at for hans datter også.. sidde og hygge med hende.. og lave med til hende… og alt… det gider jeg ikke når han er sådan…
en ting skal dog på plads.. datteren hun er en skide sød pige.. rigitg flink og ingen problem barn overhovedet… men jeg orker bare ikke.. når jeg hele tiden passer vores lille datter på 8 måneder helt alene 24/7
jeg orker ikke hende også…
og når han så tager på arbejde.. så er det jo mig der hænger på hende…
det har jeg altså ikke frivillig valgt!!!
for hun kom også lige pludselig.. uden at jeg enda blev spurgt til råds…

han fatter ikke at jeg orker hende.. og jeg har heller ikke lyst når han ikke hjælper med vores fælles barn…

med gør jeg? også er der to børn klemt imellem…
men jeg kan virkelig klare to børn alene— plus fuldtisjob… og hus og have.. og ingen til at hjælpe…. jeg bryder snart sammen..