Jeg har hele tiden sagt at jeg ikke vil bruge “godnat og sov godt” metoden. Men nu ser det ud til at det bliver nødvendigt.
Nicole skal starte i dagpleje den 1 december. Dagplejeren kan jo ikke være i nærheden når Nicole skal falde i søvn, så hun vil blive lagt i barnevognen og skal falde i søvn selv.
Jeg har ammet Nicole i søvn til hun var 8 mdr. Hun har ind til for 3 dage siden sovet sammen med mig i min seng.
Det gik godt med ikke at skulle amme hende i søvn. Om aftenen kunne jeg bare ligge ved siden af hende hvor hun så faldt i søvn selv. Om dagen skulle jeg ligge og holde om hende imens jeg lå og vuggede.
Nu vil jeg gerne stoppe med ovenstående, da hun skal lære at falde i søvn selv.
For tre dage siden lagde jeg hende i hendes seng, sagde godnat, satte uroen til og gik min vej. Der gik 5 min og så sov hun.
Sikke en god start, men det blev så også kun ved den.
Både i går og i dag er hun begyndt at græde når jeg går min vej. Når jeg kommer tilbage falder hun til ro med det samme. Holder jeg hende i hånden, ligger hun sig til at sove med det samme. Slipper jeg inden hun falder i søvn bliver hun urolig.
At hun falder i søvn i sin egen seng og jeg kun holder hende i hånden er en kæmpe fremskridt i sig selv. Troede aldrig det vil lykkedes. Men meningen er jo at hun skal falde i søvn når hun er alene. Det vil hun skulle hos dagplejeren.
Nogen der har et råd til hvordan jeg skal bære mig ad?
Hvordan fungere godnat og sov godt metoden?
Er der andre muligheder?