far er bare bedst!

Ja, herhjemme er far bare bedre! Det synes Valdemar ihvertfald…!

Men nu er det snart begynde at gå mig lidt på..

altså, før jeg fødte Gustav, var vi “lige gode” efter jeg fødte Gustav er far blevet hans klart yndlings! Det er simpelthen i alle situationer…
Nar han falder og slår sig eller andet.. og jeg kommer hen til ham for at tage ham op og tråste ham.. så skubber han mig væk.. og sparker og løber hen til sin far med det samme.. lige gyldigt hvem der skælder ham ud, søger han tråst hos sin far. Selv når far har været den slemme “bussemand” er det ham han vil op til. :usikker:

Og det er ikke fordi vi opdrager ham forskelligt, vi er helt enige om hvordan vi er over for ham.. Selvfølgelig har der været en periode hvor det har været manden der har set til ham om natten, hvis der har været noget. Fordi jeg har haft Gustav. Men det er så småt ovre. Syens vi arbejder meget på at skiftes til at tage os af drengene.

Selv når manden ikke er hjemme, løber han somme tider over til hoveddøren og kalder på sin far..?! :græder: Når han er sur på mig eller træt osv..

Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at vise at jeg elsker ham! Jeg nusser ham og krammer ham osv.. siger jeg elsker ham.. Men selvfølgelig opdrager jeg også på ham.. (han ER strid i øjeblikket) Kan mærke han prøver grænser af konstant! kravler oppe på bordene og vindueskarmene.. og svarer igen! :pegefinger:
så jeg er efter ham, meget på en dag.. men han får mindst lige så meget positiv opmærksomhed.. endda næsten mere end Gustav næsten.. (fordi Gustav er nemmere) Men skal jo også huske ham selvfølgelig.

Men manden er mindst ligeså meget “efter ham” og giver ham samme opmærksomhed… kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg bare ikke duer? :græder:
Hvad er der glat med mig? elsker jo den lille gut.. :love: