FB – Mejse’s nemme vej til verden.

Mandag d.20/7
Møder op til igangsættelse kl 9. Får kørt strimmel, som viser en “doven”baby, men med fin hjerterytme. JM undersøger mig og siger jeg er 1 cm åben og har 1 cm livmoderhals tilbage. Mejse’s hovede står ret højt i bækkenet, så hun vil ikke tage vandet, selvom hun mener hun godt kan. Istedet får jeg lagt en pille op.
Vi skal lige vente lidt på svangregangen, fordi mit blodtryk skal tjekkes og jeg skal have blodprøvesvar. (De frygter svangerskabsforgiftning.)
Kl. 12 ca bli’r vi sluppet fri. Vi kører ud og får noget mad, mens jeg har småveer der efterhånden niver lidt. Derefter kører vi hjem og slapper af og sover.
Dagen går med uregelmæssige småveer. Mit bækken bli’r meget værre smertemæssigt end det har været før. Til aften tager jeg 2 panodiler og går i seng. Får omkring 7 timers søvn.

Tirsdag d. 21/7
Møder op på svangregangen kl. 9. Får kørt strimmel som viser fin livlig baby og ingen småveern mere. JM undersøger mig og jeg er 2 cm åben nu. Hun siger hun gerne vil tage vandet, da hun kan mærke jeg rigtig gerne vil have der sker noget nu. Så hun tager vandet, der er fint og klart. Hovedet står stadig højt i bækkenet.
Jeg får ret hurtigt småveer igen, som tiltager stille og roligt.
Kl 12 kommer jeg over på fødegangen. En JM og brandmand præsenterer sig. (brandmanden er på fødegangen, for at følge en fødsel.) Får klyx og strimmel på. JM undersøger mig og jeg er nu 4 cm åben. Hovedet står stadig højt. Veerne tiltager mere. Jeg ringer til min veninde, som skal med til fødslen og siger hun godt må komme stille og roligt.
Vi får lidt sandwich at spise og veerne niver nu, så jeg ikke kan holde ud at holde maden i hånden mens veen er der.
Kurven har svært ved at registrere Mejse’s hjertelyd, fordi hun bevæger sig så meget inde i maven, så JM ligger en elektrode på hovedet. Pga mit blodtryk er for højt og jeg har protein i urinen, bli’r jeg sat på ekstra overvågning.
Kl. 14.30 kommer min veninde og der gør veerne bare nas. JM snakker med mig om smertelindring og jeg ønsker en epiduralblokade. Hun siger at det ville hun også selv have foreslået, da mit BMI er over 35 og jeg viser som tidligere skrevet tegn på svangerskabsforgiftning.
Kl. 15.30 kommer lægen og giver mig blokaden. Jeg er på det tidspunkt fuldstændig opløst i gråd pga smerter. 5 minutter efter blokaden er lagt virker den allerede. Jeg har absolut ingen smerter og det eneste jeg kan mærke er at mine ben snurrer.
Min veninde må fortælle mig, hvornår jeg har ve, for kan intet mærke.
Vi venter faktisk bare på tiden går, så jeg udvider mig. JM lægger vedrop, men sætter den på minimum, bare for at fødslen ikke skal gå i stå efter blokaden.
Kl 17 går HP ned for at ryge og ringe til min søster, for at høre hvordan Lærke har det. JM undersøger mig indvendig og siger jeg er 10 åben og hovedet står lige for indgangen, så jeg skal bare begynde at presse når jeg vil. Min veninde ringer til HP og siger til ham at hvis han skal være med til fødslen, skal han komme op nu.
Jeg kan ikke mærke presseveerne, så jeg presser når HP siger der er ve. 3 presseveer efter, kl 17.21, kommer Mejse op på min mave ved brandmandens hjælp.

Jeg er ikke gået i stykker og moderkagen bli’r født og er fin.