-
ForfatterIndlæg
-
29. august 2009 kl. 18:59 #5404953
Anonymous
51552 IndlægFiluccas vej til verden (den er meget lang og alt er med fra tankemæssige side, håber du kan finde rundt i den, og du gider læse) 🙂
Torsdag den 20 august 2009
Kl. 03.00 ca kom vores store klodsede kat ind med en mus, som vækkede kæresten og jeg, vi jagtede både kat og mus rundt i hele hytten, og pludselig kan jeg mærke noget stikke, prikke, da jeg kravler rundt. Prøver at gå ud og tisse, men intet sker.
kl. 6.00 Jeg har stadigvæk ikke sovet endnu siden, bare lagt og vendt og drejet mig, begynder efterhånden og tænke om dette mon er veer? Begynder at ligge og tage tid på det. Det er ca. hver 10 min og 30 sek. smerte (ve).
kl. 8.00 Vi står alle op (Tristan, Morten og jeg) vi hygger med morgenmad og leg, og jeg har stadigvæk smerter (veer) som tiltager tidsmæssigt til 8 min og 30 sek smerte.
kl. 9.00 Tristan og jeg bader og jeg får ordnet det, som jeg nu skal 😆 Tænker hvis det nu er en fødsel, skal mine ben ikke ligne hulemandens 😉
kl. 10.00 Mine smerter er nede på 5 min og 30-60 sek stærke tiltagende smerter, jeg ringer til FG. En JM tager telefonen og jeg siger dumt, jeg har vist veer, og hun begynder så at spørge og vi snakker lidt og hun siger så er du førstegangsfødende, dum som jeg er nej jeg har en men jeg ved ikke, hvad veer er (glemte lige at sige sidst fik jeg aks), men vi fik så talt om det hele, og hun ville gerne se mig straks. Så vi pakker straks lillemanden og alt andet. Kæresten og jeg taler, om vi nu behøver tage pusletaske og autostol og dyne med til hende, vi tøver lidt, men nej vi kan jo altid tage det ud (heldigt det kom med!).
kl. 11.30 Tristan sættes af ved farfar og hygge med pølsehorn og leg. Smerterne tiltager og jeg kramper sammen lidt nogle gange.
kl. 12.30 Vi ankommer til FG. Jeg bliver tjekket af en sød JM som taler fint med os, måler blodtryk, spørger ind og mærker på mig, jeg har 1 cm livmoderhals tilbage, den er blød og hun kan have en finger på lillepigens hovede, jeg har lidt tegnblødning ser vi i trusseindlæget (hvilket ikke havde været der før!). Hun siger så, at det tegner til noget, men det kunne være et døgn eller to eller… Men nå vi skal lige køre en kurve, ren rutine som hun siger. Ja og så ligger jeg der. Morten og jeg taler lidt.. Og så udbryder jeg FUCK der er noget galt, Morten ryster på hovedet som om hvad nu, så griner jeg og siger enten er jeg blevet gammel og kan ikke styre mit tis eller også er vandet gået, Morten bliver helt panisk, og udbryder jamen så træk i snoren!! Vi får hevet i snoren. JM kommer ind og kigger. Ganske rigtig var vandet gået! Og hun siger, ja så skal du i hvert fald ingen steder forløblig og smiler 🙂 Vi opholder os i modtagelsesrummet (eller de små tjekrum), og jeg føler mig dybt seriøst som en hund der render og tisser på gulvet imens vandet bare løber ud af mig! 😆 Vi griner alle og får joket en del..
Kl. 13.30 Bliver flyttet til en rigtig fødestue og får stadigvæk kørt kurve igen, for hun er ret stille stadigvæk, men har regelmæssige veer på 5 min. nu og 1 min smerte, jeg er begyndt at åbne mig lidt (ca. 2 cm) og ingen livmoderhals. Veerne tiltager og er efterhånden knap så sjove..
Kl. 15.00 Der er vagtskifte og til min store overraskelse kommer vores egen JM Mette ind, åeeee hvor blev jeg glad, hun håbede så meget på en fødsel, vi fik snakket lidt og hun tjekkede kurve igen, nu er den acceptabel og jeg må vandre lidt rundt for at få gang i nogle flere veer.
Kl. 16.30 Bliver jeg tjekket igen og er nu i aktiv fødsel 4 cm åben, jeg kan mærke smerterne er stærke, hun trækker sig hurtigere ned end livmoderen, så det hiver foran, og JM forsøger at hive den ned ad, av av en smerte! Vi bliver enige om lidt smerte lindring ved vand.
Kl. 17.00 Er jeg i vandbad imens Morten læser Anders And! JM kommer og tjekker en gang imellem med hjertelyd, hun holder rytmen. Og veerne tiltager i vandet, det var dejlig afslappende!
Kl. 18.00 Er jeg oppe af vandet og JM tjekker igen, jeg har nu rigtig intense veer, som ikke giver noget finder vi ud af.. Jeg vil gerne give det lidt endnu, så får kørt kurve og “nyder” smerten. Morten nusser om mig.
Kl. 19.00 Jeg får det rigtig skidt og må tage spanden ved siden af sengen og stor opkaster og græder, for det gør bare så ondt nu.. JM kommer ind og de nusser begge om mig, vi bliver enige om, at hvis jeg skal klare mere, så skal en epiduralblokade ind (jeg er meget bange for den, da jeg har fået taget rygmarvsprøve og det gjorde nas!), men de lover at fortælle og holde i hånden. Jeg skal herefter så have ve drop, for det vil jeg ikke kunne klare nu uden den epidural.
Kl. 20.00 Kommer narkoselægen og jeg får lagt epidural. Troede først narkoselægen tog tis på mig, da han tager en våd klud og siger kan du mærke det er vådt (på armen), ja jeg er jo ikke dum og han gør det så igen på halsen og maven, så går det op for mig, at han tjekker om den virker 😆 Men den var nem at ligge på mig, JM og Morten holdte i hånden hele vejen og mærkede absolut intet! Får herefter tilsluttet vedrop, og Morten kører på mcd efter mad til os 😉 imens ligger jeg der på fødebriksen med alt tilsluttet og taler med JM om alt og inte, hun begynder at sukke, for hun vil så gerne have en fødsel 😆
kl. 20.30 Morten er tilbage og vi spiser og snakker…
kl. 21.20 JM kommer for at tjekke og siger sukkende, når man ingen fødsel til mig, ak ja… Men skal nok ringe til dig bagefter.. Jeg tænker også, pyh det bliver en laaaang aften.. Men til vores store overraskelse så var jeg fuldt åben 10 cm 😯 Så er du klar til at presse, af hvad tænker jeg bare.. Morten afsted ned i bilen og hente pusletaske, fødselspapirer og autostol, og mig der vader lidt rundt med mit ve stativ og sumper, det er vist ikke helt gået op for mig 😮
Kl. 21.35 Presseperioden begynder.. Jeg synes det var svært, for skulle lige finde ud af det, men 5 laaaange presseveer uden skrig eller råben.
Kl. 21.50 Bliver en lille pige født og lagt på mit bryst… Herefter blev jeg syet med 2 sting i skeden og en knude ting indvendig og mærkede intet til sygningen… Lillepigen bliver målt til 2755g og 49cm lang (vi havde alle væddet om str. på stuen altså JM, Morten og mig) 😉 JM fik ret med vægt og Morten med længde… Og vi fik storgrinet over at JM’s kaffe var blevet kold (hun havde taget en inden hun skulle tjekke mig og ikke regnet med en fødsel) hehe..
Kl. 22.30 Kan vi alle ligge os ind i det andet rum. Der bliver serveret tillykke bord og vi slapper af, nyder hinanden 🙂
Fredag den 21 august 2009
Kl. 01.05 Forlader vi sønderborg sygehus i regnvejr med en lækker lille pige i autostolen og to stolte forældre 🙂
Havde en rigtig god fødsel og den var super nem 🙂 Hvade ikke troet det var så “sjovt” at føde..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.