Fjernes eller ej?!

Jeg ville vælge at få det fjernet.

Min mor har arbejdet på en institution for børn og unge med hjerneskade.

Sådan et sted ville jeg bare ikke ønske mit barn kom hen nogensinde.

Og jeg ved med mig selv at jeg ikke er stærk nok til at kunne magte et barn med hjerneskade. Det ville skyde mig i sænk.

Vi vil begge to have barnet fjernet. Både af egoistiske grunde, pga vores pige og pga livskvaliteten for et sygt barn. Hårdt men sandt.

Jeg ville nok også vælge at få det fjernet.. Det ville komme an på, om barnet ville kunne få et ordentligt og værdigt liv….
Men et eller andet sted synes jeg også det er lidt skræmmende, at vi kan tage stilling til, hvem der skal få lov til at leve, og hvem der ikke skal.. (ved godt der skal søges om abort efter 12. uge, og at man ikke bare kan få en abort, hvis det er det “forkerte” køn) men at skulle tage det ansvar at vælge et barn fra.. Jeg har forfærdeligt ondt af dem, der skal tage den beslutning.. Det må simpelthen være noget af det sværeste man nogensinde gør.. Men hellere tage ansvar, og vælge et barn fra, der ikke ville kunne få en ordentligt liv, end at sætte et barn i verden for enhver pris..

Jeg vil få det fjernet, har jeg aldrig sagt. Også hvis det er et mongolbarn. Min kæreste har det lidt svært med det, men i sidste ende ville det jo så blive min beslutning. Det er ikke et værdigt liv for et barn, og det vil kræve rigtig meget af en.

Simpelt for os, det skal fjernes så hurtig som mulig….

Vi har en dreng med en hjerneskade/usynlig handicap og det er ikke et nemt liv han ser frem til.

Et barn med hjerneskade, uanset lille eller stor skade, får et liv hvor tingene ikke er så nemme. Det kræver utrolig meget at have et barn med en hjerneskade/handicap om det så er sproget, manglende ben, hjerneskade eller noget helt andet. Og barnet har det såmænd ikke lettere/bedre end andre børn.

For Jonas kræver det mere energi at skulle forholde sig til en uforudset hændelse end 1 hel dags energi. Hans forståelse er slet ikke som man burde tro, fx. da jeg blev indlagt med Nanna for nogle uger siden, måtte Adam opgive at snakke til Jonas, han sad under et bord og var fuldstændig overbevist om at vi var døde i løbet af natten.
Han kunne ikke forstå at vi “bare” var på sygehuset.

Sådan et barn der ligner et “normalt” barn og opfører sig på den måde, kræver MANGE blikke, spørgsmål, rysten på hovedet og forargelse fra andre mennesker.

Jeg elsker Jonas mere end noget andet, han er en speciel skøn dreng, men 1 mere…. NEJ TAK, det kan jeg ikke holde til.

Jeg ville overveje at få det fjernet.

Det er egiostisk at beholde et barn, som bliver født til en verden at smerter, operationer og institutionsophold. Det er i mine øjne ikke et værdigt liv.
Jeg har selv haft et handicappede barn tæt inde på livet. Den dejligste dreng, som var højt elskede af alle. Men som vi desværre måtte tage afsked med al for tidligt.

Jeg ville få det fjernet

har to små piger i forvejen