Fødselsberetning – Mia 2003

Jeg prøver lige igen…
…vil i så ikke lade være at skrive jeres fødselsberetninger i samme tråd, men lave en ny til jeres egen!!
2003
Det hele startede jo nok med at jeg skvattede ned af trappen d. 29. dec. om aftenen. Jeg vidste ikke jeg var gravid (eller det gjorde jeg jo nu nok den sidste tid, men ikke ville erkende det!) Så ud over at jeg slog mig ad H til (av stakkels albuer, de tog fra, og temmelig sviende hudafskrabninger på underarmene!), gik jeg i seng og stod op som normalt (jeg boede hos mine forældre, da jeg lige havde været ude at rejse, og først lige havde fundet midlertidigt arbejde, jeg var 20). Det var først om natten til d. 31. december jeg vågnede mange gange fordi noget gjorde ondt i maven, men præsterede at falde i søvn igen hver gang, først om morgenen da jeg stod op kørte min mor mig til vagtlæge, og direkte videre til fødegangen. Jeg blev undersøgt ved 10 tiden og var der 7 cm åben. Og jeg hørte hjertelyden for første gang, det burde jo være en lykkelig stund, men jeg var grædefærdig, det var jo ikke det jeg ville, og selvom de prøvede at forklare mig at det jo ikke var verdens undergang at få et barn som 20 årig, så kunne jeg ikke rigtig se det gode i det, det VAR jo verdens undergang!! Vi kom ind på en fødestue hvor jordemoderen (der virkelig var tålmodig!!), forklarede mig om processen i barnets vej til verden og alverdens andre ting. Blev tilbudt drikkelse og noget at spise, da jeg jo ikke havde fået noget siden aftenen før. Stadig fuldstændig panikslagen stavrede jeg rundt i det lille rum hver gang jeg fik en ve (var bare nødt til at bevæge mig hele tiden for at holde det ud!), de fik mig overtalt til at komme i badekar, hvilket var enormt skønt (hvorfor havde jeg dog ikke sagt ja til det for længst!!). Fik lagt akupunktur nåle for at tage nogle af smerterne og for at få mig til at slappe af. Kom op af vandet og op på briksen på et tidspunkt, og fik at vide at nu skulle jeg presse. Det gjorde det jo ikke lettere at jeg stadig ikke var helt med på at skulle føde, og strittede imod (bevidst eller ubevidst ved jeg ikke!), men den lille havde det godt, og alt var som det skulle være (bortset fra min vilje!!). Jordemoderen synes det trak ud, og fortalte at hun desværre var nødt til at gå kl. 16 (aner ikke hvad klokken var på det tidspunkt), for det var nytårsaften, og hun skulle have huset fuld af gæster.. men hun ville gerne have jeg fødte inden så hun kunne være med hele vejen (ja ja, jeg havde stadig ingen anelse om hvad jeg lavede, sådan da, og var stadig i panik!). Desværre blev klokken 16 og ny jordemoder kom ind. Det endte med jeg var nødt til at have ve stimulerende, da der gik så lang tid imellem veerne til sidst at jeg næsten faldt i søvn (nattesøvnen har nok ikke været så effektiv selvom jeg faldt i søvn imellem veerne!). Endelig skete der noget igen, og 16.52 fødte jeg en velskabt lille pige på 3150g og 50cm. Lige i det øjeblik jeg fik hende op til mig var alt glemt, og det var det lykkeligste øjeblik. Pludselig kunne jeg jo godt se at det ikke var verdens undergang, og min mor var der gennem hele forløbet og støttede mig.
Begge jordemødre var bare super