Fødselsberetninger

Jeg tænkte på om vi ikke skulle lave en tråd med fødselsberetninger. 🙂

Jeg har altid synes at fødsler var spændende, facinerende og en smule skræmmende.. hehe.. 🙂 Men alt i ale en smuk ting da der jo kommer et lille nyt menneske til verden.

Så fortæl om jeres fødsel fra start til slut. Det gode/det dårlige, forventningen/skuffelsen, smerten/lettelsen, kærligheden!
prøv at få det hele med 🙂

Da jeg var 40+6 fik jeg små veer kl 5 om morgenen. Jeg var jo gået over tid, så var rimelig sikker på at det nok var optakt til fødsel. Jeg lagde mig ind i stuen og slappede da på sofaen, men kunne ikke slappe helt af da der jo var lidt småveer.

Hele dagen går med veer der dog bliver kraftigere. Har en tid med JM kl 13 og hun mærker så på mig. Jeg har stadig 1 cm livmoderhals tilbage men er også åbnet en cm. Synes det var en træls nyhed, så var der jo langt igen. hehe. Resten af dagen var jeg hjemme ved min svigerinde som også skulle med til fødslen. Vi prøvede at hygge lidt med noget slik og film. Men jeg kunne slet ikke hygge mig. Havde bare træls ondt.

kl 16 ringer jeg til min mand og siger han skal komme hjem nu fordi jeg ikke har det så godt. Er begyndt at gå rundt og græde og have det rigtig træls med veerne. Han kommer hjem og omkring kl 18 ringer vi til fødegangen fordi jeg har det rigtig skidt. De er rigtig søde og siger at de synes vi skal komme en tur derop.

Da vi kommer derop græder jeg stadigvæk. Hun mærker på mig og der er ikke rigtig sket noget særligt. 🙁 Men fordi jeg har så ondt og nok også fordi jeg var en ung mor fik jeg lov at blive deroppe. Hun fandt en stue til mig hvor jeg fik et skud morfin i ballen og så skulle jeg prøve at få hvilet lidt. Synes dog ikke jeg fik hvilt meget. Kl 23 er smerterne der igen rimelig voldsomt. Jeg har åbnet mig 3 cm og kommer over på en fødestue. Kan ikke huske så meget fra kl 23 af og så til kl 04 hvor jeg så får et karbad. Karbadet var lunkent/koldt og hjalp absolut ikke på mine veer. Det var nok den 4 Jm jeg havde nu. De var dog alle sammen rigtig søde. lå i badet i en time eller noget i den stil. Da jeg kom op mærkede de på mig og var kun åbnet 6 cm. Jeg havde stadig kraftige veer men de virkede ikke rigtigt. 🙁

omkiring kl 7 får jeg lagt en e-blokade i ryggen. (det gjorde ikke ondt, overhovedet) Men havde svært ved at ligge stille fordi der hele tiden kom veer. Den virker som den skal. Blev faktisk helt glad i det da jeg fik den, selvom jeg stadig var træt af at det trak sådan ud. Fik en ny JM, hun mærkede på mig og stadig kun 6 cm. Derfor fik jeg ve-stimulerende drop. Kunne heldigvis ikke mærke de kraftige veer da jeg stadig var bedøvet at blokaden. Den virkede helt indtil kl 10.00 hvor jeg var helt åben og gerne måtte rejse mig for at prøve at “mærke” mig selv igen og han kunne falde lidt ned så jeg kunne mærke mine presseveer. Kunne ikke rigtigt mærke mine presseveer til at starte med. Kun svagt.

Der gik lidt tid så kom de langsomt på banen, Og jeg pressende og pressende og pressende og der skete ikke det helt vildt. Så fandt hun ud af at han var stjernekigger (lå forkert med hovedet) øv bøv.. det slog mig godt nok lidt ud. Jeg pressede i 1 time og 30 min så kunne jeg ikke mere og JM besluttede at kalde på en læge så han kunne blive taget med sugekop. (efter jeg havde sagt til hende i over en halv time at han sad fast og jeg ikke kunne få ham ud!)

Det vælter ind med folk på en lille stue og kunne ikke se noget for hvide kitler. De satte koppen på og sagde alt muligt til mig om jeg jeg skulle presse alt hvad jeg kunne osv.. (som om jeg ikke havde gjort det den sidste halvanden time) Efter 3 presseveer kom hovedet ud ved hjælp fra sugekoppen. I næste presseve kom kroppen. Han var født! Det var ovre!:) Han blev født d. 11-06-09 kl 12.05. Da jeg var 41+0. Han sked på mig da han kom ud, hehe. Men jeg havde ingen bristninger.
Lige da han kom ud kom han op på min mave og en læge klippede navlesnoren. Jeg synes han var sød med det eneste jeg havde i hovedet var at jeg gerne ville i bad. hehe underligt. Spurgte med det samme hvornår jeg måtte gå i bad. Mens min mand var total opslugt at vores søn.. han kunne slet ikke have at de gik med ham da han skulle tjekkes over på bordet. Han løb efter dem konstant. hehe. Han siger at han havde en overvælende følelse af kærlighed til vores søn lige med det samme. Underligt jeg ikke selv havde det sådan, men jeg var meget træt og udmattet, det var måske derfor. Fordi fik den rigtig hurtigt efter.

Valdemar var rigtig fin (på nær der hvor koppen sad) hehe der var lidt rumvæsen over hans hoved facon det første døgn, men det forsvandt hurtigt. Han vejede 3600 gr og de målte ham først til 56 cm. Men SP kunne altså ikke forstå hvordan de kunne måle det. Hun kunne max få ham til 55 cm.

Vi blev kørt over til patienthotellet i en taxa ca 3 timer efter fødslen. Mit blodtryk var meget lavt så skulle ligge lidt og drike noget saft inden vi måtte køre. havde det ellers fint nok. Der var vi et par dage til vi tog hjem.

Alt i alt er jeg glad for min fødselsoplevelse og ville ikke ønske den anderledes, på nær den sidste del. Ville ønske han ikke havde været stjernekigger. Og jeg ikke skulle have presseveer i 2 timer. Men synes ellers fødslen levede op til mine forventninger (da jeg jo godt viste at det ikke var en dans på roser) Jeg tør godt føde igen (heldigvis) da jeg skal igen til september hehe. Meen håber da at den næste bliver lidt hurtige og uden 2 timers presseveer. 🙂

Det blev lidt langt, håber i andre er med på ideen med flere beretninger. 🙂