-
Indlæg
-
Føler du dig anderledes end andre mennesker? Det jeg mener er nok: føler du at du passer ind i en gruppe? Eller er der noget der gør du har svært ved at se dig selv som en del af andre??
Jeg vil ikke lige nu afsløre hvorfor jeg spørger men det skal nok komme senere i tråden….Er bare lige nysgerrig.
Hvis jeg skal være ælig så: ja det gør jeg, ( og desværre på den negative måde) – men kæmper også med det, og det bliver da bedre.
Var faktisk svært at skrive.
@Maria85 wrote:
Hvis jeg skal være ælig så: ja det gør jeg, ( og desværre på den negative måde) – men kæmper også med det, og det bliver da bedre.
Var faktisk svært at skrive.
Flot at du er ærlig!! Kan godt forstå at det er svært…
Knus og tanker fra Tania
Ja så er det vist min tur.
Jeg har oprettet tråden af grunde:
1) Jeg ville gerne lave en tråd hvor det er ok at fortælle noget som virkelig er personligt. Det er det her.
2) Jeg “stikker” en finger i jorden for at mærke efter om det bare er mig….
For alt overvejende så har jeg aldrig følt jeg passer ind nogen steder. Jeg er et meget socialt menneske og elsker fester og selskaber, men er altid i tvivl om om folk omgåes mig fordi de kan lide mig eller blot fordi de skal. Mine veninder har lagt ryg til meget på den konto. Og så har jeg fået klager fra de veninder jeg har fordi jeg flere steder offentligt har udtalt jeg ikke har veninder. Men det gør jeg kun fordi jeg altid er i tvivl om mit eget værd. Jeg synes nemlig ofte jeg falder ved siden af dem og så kan de så bekræfte mit ego nok så meget. Men jeg er ikke en af dem med social angst eller fobi. Jeg reagerer nemlig anderledes ved enten at være ekstrem sjov, underholdende, støjende eller agressivt. Og det vil jeg egentligt gerne lave om på. Jeg vågnede i lørdags efter min venindes bryllup og tænkte igen igen: “Du var IGEN for støjende, pinlig, larmende…fordi din usikkerhed spillede ind og så dækkede du dig ved at være sådan”. Kort sagt jeg gider ikke flere lørdag morgner. Jeg vil gerne være ok sammen med andre og tænke at jeg ikke behøver gå i forsvarsposition for at få folk til at kunne lide mig….oveni fortalte min mor mig for ikke så længe siden at min mormor altid har følt sig anderledes end andre – at hun altid har følt hun ikke passede ind og disse følelser kendte min mor ikke til. Jeg sagde ikke noget men hold da op det ringede i mit hoved. Min mormor er 75 år og døjer med de følelser og jeg er kun 29 og vil gerne arbejde med det nu så jeg ikke har dem senere. Så det handler også om at lære at stole på at andre virkelig kan lide mig for mig og ikke fordi jeg spiller en slags rolle som de synes er skæg og sjov. Det jeg mangler er nemlig at turde vise den jeg i virkeligheden er overfor andre – men det er skimse svært når man altid tror folk kun er der fordi de skal.
Så tråden her er ment som en måde vi alle kan få hjælp, støtte og vejledning og et blødt sted at falde for den slags tanker/følelser er mega svære.
Tak for en dejlig tråd…..
20369 IndlægJeg synes det var en fed tanke at starte denne tråd, der er tilsyneladende en del der har det lidt svært (mig selv inkl.). Så er det sku dejligt med denne tråd så man kan se at man ikke er den eneste og som du skriver, kan få hjælp, støtte og vejledning.
Er faktisk lidt stolt af mig selv, for lidt tid siden tog jeg til tøseaften hos Droscher21 på frb, til trods for at jeg ikke kendte et øje… Det er ikke så tit jeg lige gør det…
Jeg synes det er svært at vurdere om amn er anderledes, for hvad er “normalt”?
Fordi man ikke føler, man passer ind i nogen gruppe eller ikke er så god til at omgåes folk “rgtigt”, så betyder det jo ikke, man er anderldes (på den negative måde), det betyder bare, man ikke har mødt de rigtige mennesker endnu- de mennsker, der accepterer en for hvem man er.
Selv har jeg ikke længere problemer med at finde grupper, hvor jeg passer ind. I folkeskolen kunne jeg føle mig meget udenfor og anderldes, men heldigvis var vi nogle stykkker, der havde det på den måde, så vi lavede vores egen lille gruppe.
I dag har jeg overhovedet ingen problemer med at omgåes folk og finde grupper, hvor jeg hører til. Måske er det fordi uni bare er mere voksent end andre steder? Måske er det mig, der er blevet voksen? Men en ting er sikkert- jeg er ikke en, der holder mig indenfor én gruppe. Jeg bryder grænserne og gør dem flydende, for jeg kan have det godt i de flestes selskab 🙂@Jonathan150607 wrote:
Jeg synes det var en fed tanke at starte denne tråd, der er tilsyneladende en del der har det lidt svært (mig selv inkl.). Så er det sku dejligt med denne tråd så man kan se at man ikke er den eneste og som du skriver, kan få hjælp, støtte og vejledning.
Er faktisk lidt stolt af mig selv, for lidt tid siden tog jeg til tøseaften hos Droscher21 på frb, til trods for at jeg ikke kendte et øje… Det er ikke så tit jeg lige gør det…
Kan godt forstå du er stolt af dig selv.. synes også det er rigtig flot.
Havde ikke selv gjort det. selvom jeg rigtig gerne ville. så holder jeg mig altid væk hvis der ikke er nogle jeg kender, selvom jeg rigtig gerne vil lære flere at kende.Så jeg synes bestemt du har god grund til at være stolt 😀
Jeg har altid haft masser af venner og veninder… og har aldrig som sådan været udenfor…
og har heller aldrig haft svært ved at finde nye venner og veninder.Men selvom jeg altid har været “populær” blandt andre mennesker, har jeg alligevel hele mit liv følt mig ensom, og følt at jeg ikke rigtig passede ind. Der var ingen der forstod mine følelser og tanker.
og jeg var meget anderledes end de andre… de sidste få år, har jeg fuldstændig mistet interessen for at gå til fester, i byen, få nye venner og veninder… (det sker i hvertfald sjældendt)
Så ja, jeg føler mig meget anderledes…
Underligt at man kan være sammen med en masse “venner” og bekendte, men alligevel føle sig ensom. :O)Har aldrig følt mig anderledes… Har altid gået i grupper, og aldrig været ensom… Ikke for at pudse glorien, men har altid gået rundt med de “smarte og moderne typer”, måske det hørte til området hvor vi boede… Og det er ikke for at hæve mig over andre! SLET IKKE! Er social og har nemt ved at snakke med folk og er ikke genert – tror også det hjælper meget på man ikke blir ensom og føler sig udenfor!
Ja jeg har altid følt mig anderledes(og gør det stadig) Men der er en lang historie..
Men gør lige en lang historie kort.. da jeg var tre uger gammel fik jeg børne eksem( som jeg desværre aldrig er sluppet af med) Da jeg kom i skole blev jeg mobbet rimelig meget med det.. og havde mange sygedage på grund af det og dermed var jeg ikke særlig meget med i det sociale i klassen..
Blev så indlagt på sygehuset i 1997 i 1½ måned.. da jeg kom tilbage var det blevet meget værre med mobberiet( blev blandandet kaldt eksembarn) Og det har så gjord at min selvtillid kom helt i bund(dog blevet bedre nu) men har svært ved at stole på folk og tage kontakt til folk af mig selv..Ved ikke om det var lidt indviklet og læse.. Det var i hvertfald svært og skrive for mig..
Men håber stadigvæk på at lærer nogle søde piger at kende her inde..
Jeg vil godt lige pointere at jeg har læst og vil læse alle indlæg i denne tråd. Den er virkelig god og givende. Tak alle i søde tøser som bidrager….
LMC
Hmm jeg misforstod vist spørgsmålet lidt.. Troede du mente anderledes som i.. anderledes livsstil.. f.eks. punkere, poptøser, emoer, rockere, hippier, autonome osv…
Men ja, jeg har også haft det som dig. Har haft følelsen af når man har talt med en man kender, og bagefter vender ryggen til, og man tænker: “Bagtaler hun mig nu? Kan hun overhovedet lide mig? Kalder hun mig for en idiot når hun taler med andre om mig?” Ja spekulationerne kan jo være mange. Eller også en jeg tit har prøvet.. Ens kærestes venner.. Har faktisk aldrig oplevet at have en kæreste, hvis venner accepterede mig fuldt ud.. Første kærestes bedste ven kunne ikke lide mig, fordi jeg spiller teater. Anden kærestes bedste ven var bare direkte nedladende.. hvis jeg f.eks ssagde noget.. så lavede han altid store øjne og sagde : “Nøøjj… virkelig.. okay.. spændende” Hvor man tydeligt kunne se at det var for at gøre nar. Nogle af min 3. kærestes venner bad ham vælge imellem mig eller dem.. Han valgte mig.. så han mistede 3 venner, fordi de ikke brød sig om mig.. På trods af at vi kun havde talt sammen en til to gange.. 4. kæreste.. hmm det er jo min nuværende.. og kender faktisk ikke hans venners mening om mig, men ja, finder jo nok ud af det med tiden.. Det kan godt være sårende synes jeg.. for man kan ikke få at vide hvad der er i vejen.. Andet end “Hun gider jo aldrig med til de fester vi holder” “Hun gider jo aldrig med i byen” næh.. men sådan et menneske er jeg nu engang.. Jeg bryder mig ikke om at gå til fest eller i byen, synes det er spild af penge. Vil hellere sidde med min ´bedste veninde og se en film og diskutere politik.
Hm, anderledens? Anderledens end hvem.. Ingen er jo ens, og alle er vi forskellige. Heldigvis, må man sige. For hold da op det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens.. 😉
Jeg har altid været meget social i skolen. Havde mange veninder og venner så jeg har ingen problemer haft med at passe ind. Jeg er egentlig ret god til at passe end i flere forskellige grupper. Dog var jeg specielt i folkeskolen utrolig fikseret på “hvem der var yt og hvem der var in” – Men sådan har de fleste børn nok haft det. Som ordsproget lyder ” Lige børn leger bedst” og det tror jeg på mange måder passer, selvom folk er forskellige er der nogle mennesker som passer bedre sammen end andre. Jeg føler mig ikk udenfor mængden af venner/veninder osv. men føler mig alligevel utrolig unik som person. Jeg er mig, og ingen andre er som jeg.
Vi passer alle ind et sted, det handler bare om at finde ud af hvor det sted er..!!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.