Føler et pres fra bedsteforældrene?

Nu er vi så kommet i den situation at min kærestes bror og kæreste og venter barn, ja faktisk er hun sat til at føde 6 dage før mig. Deres var dog ikke planlagt, men de er vidst nok glade nok for det.

Til at starte med var det jo egentlig hyggeligt nok, og børnene ville jo være lige gamle, så de ville kunne lege. Og vi ville kunne snakke sammen om alt det med børn og graviditet.
Nu er det så bare sådan at min kærestes bonus-mor, hvilket er J (kærestens bror’s mor) har sagt at hun ville blive meget glad hvis vi fik piger. Der er nemlig ikke nogle piger i familien næsten. Og fair nok at hun siger det, men nu føler jeg jo lidt et pres. Hvis S (J’s kærste) får en pige og jeg en dreng, hva så? Er vi så bare lidt øv eller?

Har det ikke kun kun sådan med det, men også med andre ting. Hva hvis S nu kommer til at amme, men jeg har for mange smerter og må stoppe. Er jeg så en dårliger mor, hva vil de ikke tænke? Sådan har jeg det faktisk med alt, når vi kommer til at føde så tæt som vi gør så vil der altså ligge et pres på os begge. Specielt mig, hun er nemlig lige 3-4 år ældre. Dog kan jeg ikke mærke det på hende når vi er sammen nu, men jeg frygter virkelig alt dette.

Andre der har haft det sådan, eller bare nogle der kan komme med et par trøstende ÆRLIGE ord. Løfte presset lidt fra mine skuldre måske :$ ?