I dag spurgte en lille pige i min datters børnehave om jeg var skilt fra min datters far. Jeg svarede “Ja”, hvortil hun forsatte med det noget mere komplicerede spørgsmål: “HVORFOR?” – Og hvad pokker skulle jeg svare? Lige et sekund havde jeg lyst til at sige “Fordi han forelskede sig i en anden”, som jeg plejer at sige, når voksne spørger… Men kan man sige det til en 6-årig? Og ja, min datter var der jo også – hvilken forklaring skal hun egentlig have, når hun engang spørger? Jeg svarede bare “Fordi vi ikke synes vi skulle bo sammen mere, sådan er det jo nogle gange…” men det svar var pigen tydeligvis ikke tilfreds med…
Kender I det? Hvad siger I, til de svære spørgsmål?