-
ForfatterIndlæg
-
22. december 2007 kl. 17:42 #5368220
Valdemarsmor
1003 IndlægJa det er lige hvad vi fik af vide at vi har af en læge igår. var jo til scanning i onsdags i Herning og igår ringer så en læge og fortæller at de synes at jeg skulle få foretaget en moderkagebiopsi. så jeg har fået en tid d. 27. dec.. prøv lige og spørg om min julelyst er forsvundet 🙁
er bare så angst. både for svaret, men ikke mindst for selve prøven. dybt inderst inde siger min indre stemme at alt er fint og at der ikke er noget galt, men er alligevel bange for svaret og har slet slet ikke lyst til at få sådan en lang nål boret ned gennem maven UDEN bedøvelse. ringer derop på onsdag og spørger om man ikke kan få noget beroligende for ved at jeg bliver forfærdentlig ellers. men svaret kommer så først i starten af januar og der er F*NDME laaaaaaaaaang tid til.
Vi har snakket om hvad der skal ske hvis det viser sig at det har DS, men vi er langt fra sikre på at vi vil vælge abort, men føler ikke at jeg kan træffe et valg før jeg har fået det endelig svar.
håber der er nogle der vil krydse fingre for mig på torsdag.
knus fra Maibrit 13+4
ps. hvis der er nogle der har prøvet det, vil jeg meget gerne høre om det, da lægen ikke var særlig god til at give information. (fik bare en tid og så farvel)
22. december 2007 kl. 17:47 #6318959babs
1990 IndlægPhu ha da… Sikke en besked at få… Kender en der fik det samme afvide… Hun fik en moderkagebiopsi, og har nu født en velskabt lille dreng… Dog i uge 34.. Men skidt pyt, han er sund og rask..
Sender dig en masse positive tanker og en potion Julestemning…
Kram’s Kris..
25. december 2007 kl. 12:11 #6318978Annamor
1793 IndlægHej
Jeg har været igennem det, og kan sige at det var den sværeste tid i mit liv 🙁
Men jeg stod også helt alene med det, og var meget bange og usikker.
Jeg synes det gjorde meget ondt, men det var fordi de ikke kunne finde min moderkage, den lå helt bagerst. Havde også ondt i mange mdr bagefter, men det er ikke normalt. De kunne se på scanningerne at jeg havde fået en stor blodansamling i bughulen, og derfor smerterne.Men det værste var ventetiden, og angsten for at miste, og tankerne om hvad man skulle gøre hvis barnet viste sig at være handicappet 😥
Og det at jeg ingen havde at snakke med det om.Det var en så svær tid, at jeg lovede mig selv aldrig at få flere børn.
Men nu tænker jeg, at jeg måske bare vælger blodprøverne fra, hvis jeg skal have flere, for jeg vil ikke igennem det igen.Mine tanker går til dig. Jeg ved hvor svært det er. Men det er godt at I havde en god aften igår.
Jeg er sikker på at det er en sund lille filur du har i maven 😀Min Alex viste sig heldigvis sund og rask 😀
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.