Hej herinde.
Min kæreste kom hjem kl 5 i morges efter en druktur. Fint med mig.
Da han vågnede op igen og var kommet til sig selv, fortalte han mig at de havde siddet og snakket om mig. “Ok, hva har jeg nu gjort?” spurgte jeg ham. (Med tankerne om t hans venner nok ikk ku li mig)
Jeg havde ik gjort noget men han havde fortalt 2 andre par til festen at efter jeg var blevet gravid, var mine “venner” faldt fra sådan 1 efter 1, hvilket os er rigtigt. Min vennekreds er ekstrem lille nu.
De sys jo det var synd for mig og de 2 piger han snakkede med ville skrive til mig for a være venner med mig, hvilket jo os er ok. Altså sød tanke.
Jeg tænker ik rigtigt over at mine venner er væk, for ærligt, folk jeg ikke kan accepterer at jeg har Jasmin kan jeg ikke spilde min tid på. Det var mit valg at blive ung mor, og det er jo noget de skal lære at acceptere.
Men da han fortalte mig idag at de havde snakket om det og at de havde sagt at det var synd for mig og at det var det forkerte tidspunkt at svigte en person på, blev jeg lidt ked af det for det er jo rigtigt nok det de siger.
Ved nærmere eftertanke, jeg kan blive så gal og så ked af det over at ens venner, som man har brug for når der sker noget nyt stort i ens liv, bar svigter en. Kun fordi man ikke kan lige præcis det samme som før, gå i byen og sådan. Man er jo stadig den samme af den grund.
Er der nogen af jer andre der har oplevet at “vennerne” er faldt fra efter man er blevet gravid/blevet mor?
Kram