Ja, må jeg det?
Matheus er skrevet op til dagpleje på deltid fra august måned.
Pladsanvisningen ringede for en tid siden for at få bekræftet det.
Jeg sagde til dem at start-tidspunktet var ikke voldsomt vigtigt, men det skulle helst være nemt at komme til/gå-afstand. Hun grinte så lidt og sagde; ‘det er jo svært for hvad er gå-afstand? Det er forskelligt fra person til person’.
Vi har en dagplejemor her på vejen, og een i nabobyen som ligger 4 km væk.
De 2 andre her i området ligger flere km ude i enden af en blind grusvej helt ud på bøhlandet/i skoven.
Da Matheus skal på deltid vil det både være mig der afleverer og henter, og jeg har altså ikke kørekort, så det bliver sandsynligvis på gåben eller cykel.
Derfor er jeg jo næsten nødt til at sige at jeg ikke kan tage dem ude i skoven -det er en grusvej der går derud, og hvad så til vinter -skal jeg så kæmpe mig derud hver dag? Det går bare ikke.
Men kan jeg godt tillade mig at sige det? Og er det noget jeg skal kontakte dem og sige nu med det samme? Eller skal jeg bare vente og se om jeg overhovedet får een af dem, og så sige det, hvis jeg gør?