gal jeg er gal!

Først lidt intro viden. Vitus har gået på plaskeholdet i ca 4 mdr. Han har på intet tidspunkt være bange, men har hele vejen igennem været interessert og syntes det var sjovt at komme i vandet og sådan.,
min mening er at det vigtigste er at han bliver fortrolig med vandet, så er det vel ligemeget om han leger guldfisk, ballerina, kan gå hele vejen rundt i bassinet, eller tør tage vandrutchebanen ikke?..

Nå men i dag blev jeg fnaedmne gal!. han brugte 15 min ud af 30 min på at stå stille i kanten, selv om de tre trænere og jeg var overe ved ham for at opmundre ham til at lege som de andre børn jo gør.
Måske var han ikke så oplagt men efter 4 mdr, havde jeg nok forventet en vis interesse i leg jo. 😕

Nå men da der var gået de 30 min. gik vi i bad jo. Så kommer der sq en dame som vi aldrig før har set, hen og siger så til mig: ” nå der er nok en der er bange for vandet hva?”. og få fortsatte hun i den stil med at fortælle mig at vitus ikke var den vandhund som de andre børn ( og hendes barnebarn) er.

Paf som jeg blev over dette overfald, begyndte jeg at forsvare mig og sige at jeg ikke syntes det var så vigtigt om han legede, og at han havde gået der i 4 mdr ( prøvede at grine lidt), og sagde også at det jo nok skulle komme og sådan, men hun blev bare ved!. og så snakkede hun til vitus også!: “syntes du ikke det var sjovt?”.. aghh!.

Så mig selv sprake hende eller pakke hende ind i et skab!. Sådan taler man da ikke til fremmede mennesker!.

på vej hjem i bilen, snakkede vitus og jeg om at han altså snart skulle prøve at lege lidt med. men så sagde vitus at han ikke havde nogen og lege med!. så blev jeg igen irriteret og sagde til ham at nogle gange skulle man ikke bare stå og vente på at nogen spurgte om man ville lege!, man må selv gøre lidt også!.

NEJ!- jeg var bare irriteret da jeg kom hjem..