gamle mennesker er tit ubehøvlede

jeg tog til læge i dag. købte for en gangs skyld en halv liter cacao fordi jeg var sulten og har haft morgenkvalme hele mornenen. har sorte fløjelsbukser på der sidder pænt og sådan. en sort slå om striktrøje, en lyserød t-shirt inden under, hvide puma kondisko med lyserøde sider.
tager cacaoen op af tasken i venteværelset og drikker den.

en gammel mand kommer ind. jeg så ham uden for vinduet, allerede der så han sur ud. han kommer ind. stirre på mig, går til reseptionisten der åbner glaslågen. han siger sit navn uden at sige god dag. hun spørger om han har sygesikring med, “nej” er svaret. hun finder ham og beder ham pænt tage plads, så kommer lægen efter ham. “HVOR LANGT TID GÅR DER?” nærmest råber manden halvsurt til hende. “ca 5-10 min”. manden vender sig og mens han finde en stol der passer herren stirre han mstroisk på mig og holder blikket selv og jeg provokeret stirre lige tilbage på ham.

2 min efter har jeg været ude at tisse i en kop og skal desvære gå gennem rummet for at aflevere prøven. mens jeg aflevere den spørger manden surt “hvor kommer musikken fra?”- (fra den radio der står lige bag ved dit hoved din sure skid, tænk dig dog om. tænker jeg)
(hvis han spørger igen om liost tager jeg diskutionen med ham om hvorfor det er ok der er musik i et venteværelse, det er oven i købet dæmpet og det er p4!. jeg er virkelig ved at være træt af ham, allerede efter 5 min. han rejser sig uroligt og går igen hen og råber lidt af respetionisten.

fryder mig da jeg 5 min efter kommer ind før ham, bliver undersøgt og da jeg kommer ud, sidder han der endnu!.

hvorfor tror de der gamle mennesker at de kan tillade sig at være sådan?
troede helt ærligt at de var vokset op i en anden tidsalder hvor man snakkede pænt til hinanden..