-
Indlæg
-
Jeg har fundet ud af at jeg er gravid. Jeg har i mange år ønsket mig at blive mor til flere børn. Nu er jeg blevet gravid, fordi jeg desværre har været en klovn med mine p-piller.
Kæresten vil under ingen omstændigheder have flere børn og mener at jeg skal have en abort. Det er jeg slet ikke enig med ham i og nu ved jeg slet ikke hvad der så skal ske.
Han fik et chok da jeg fortalte ham det i aftes og han sagde mange ting som ikke var så pæne, men han sagde også at han elsker mig rigtig meget, men vil kun leve sammen med mig og vores sammenbragte børn.
Sagen er den at vi det sidste halve år har levet i et meget turbulent forhold. Vi er lige flyttet sammen og skal have en dejlig fremtid sammen. Han har børn i forvejen og jeg har også et barn.
Hvad skal jeg gøre ??? Har lige snakket med min læge i ½ time, jeg var der også i går og han vil så gerne gøre det godt for mig, men han siger også at jeg skal se situationen fra begge sider….
Giv mig nogle gode råd….
Jeg har selv en idé om at snakke mere med min kæreste og lade være med at tage min endelige beslutning lige nu og her. Jeg har god tid til at tage den rigtige beslutning.
Jeg ville heller ikke kunne få fortaget en abort.
Så følg dit hjerte, håber du tager den rigtige beslutning.Uuuhh den er svær.. 🙁
Jeg stod i samme situation da jeg fandt ud af at jeg var gravid med Celina! Martin og jeg var begge 20 år, og Martin ville under ingen omstændigheder have det barn!
Han sagde også nogle ikk så pæne ting, og at jeg ville ødelægge hans liv ved det osv, og at han ville gå fra mig. Jeg tænkte og tænkte, men kom frem til at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv, hvis jeg fik en abort, så jeg måtte jo leve med tanken om at blive alenemor!
Da jeg fortalte ham det, blev der stille i 15 min, mens han kæderøg… men så sagde han så at han ikk kunne leve uden mig, og at der ikk skulle være en anden far til hans barn osv. 🙂 og nu er han den bedste far i verden, og vil ikk have at man snakker om hans holdning dengang..Jeg tror, at det jeg prøver at sige er, at du skal følge DIT hjerte! Ingen skal presse dig til noget du egentlig ikk har lyst til! Jeg tror at han er fornuftig nok til at blive, hvis det er barnet du vælger nu.. og i din situation ville jeg bestemt gøre det! 😉
Held og lykke søde..
Hm…. I skriver allesammen at han nok bare skal vænne sig til tanken, men jeg er bange for at det ikke er sådan, men jeg kan jo ikke vide det.
Til forskel for dem af jer der har oplevet det samme, så er min kæreste desværre en del ældre og han har 4 børn i forvejen, så han siger at hvis han skal have flere børn nu vil han have hjemmeboende børn til han er 60 år og det er også ganske rigtigt… Øv hvorfor har jeg først mødt ham nu ???
Men det er en personlig overvejelse, og du skal gøre op med dig selvom du kan leve med det. Man høre alt for tit om piger der bukker underfor hvad kæresten vil i det her tilfælde, også holde forholdet ikke! Men lyt til dit hjerte og selvfølgelig skal man tænke på ham, men du skal jo også leve med det resten af livet
Hvis han har 4 børn i forvejen forstår jeg egentlig godt han ikk lige har lyst til flere 😕 men altså i sidste ende er det jo ene og alene din beslutning, men hvis du har sjusket med p-pillerne skylder du måske os ham at hører lidt på ham 🙂 jeg ved det ikke 🙂
Måske i skulle sætte jer ned og få snakket det ordenligt igennem!
Ja jeg ville også ønske at vi kunne sætte os og få snakket tingene ordentlig igennem uden at nogen taler grimt og råber.
Det skal dog også lige siges at to af hans børn er voksne og flyttet hjemmefra og den ene kommer her “kun” 5 dage i løbet af 14 dage. Så i hverdagen har vi to drenge på 11 og 13 år boende her….
Jeg har været gravid med min kæreste engang før for 2 år siden, hvor jeg valgte at få en abort, fordi han primært var imod graviditeten og ikke ønskede at få børn (aldrig mente han dengang). Jeg kunne ikke gennemføre det, hvis min kæreste ikke var enige, man er to til at skabe et barn og til få et barn, den mening har jeg stadigvæk i dag. Jeg synes også man har en pligt som kvinde til at kun at sætte ønskede børn i verden. Og synes ikke det var rimelig, at udsætte min kæreste for så stort et ansvar, som børn jo er.
Her 2 år efter er jeg gravid og det er ønsket af os begge, og er helt og aldeles rigtig. Efter aborten vænnede min kæreste sig til tanken om, at han rent faktisk kan blive far, og det har ændret hans syn meget. Desuden vil han rigtig gerne have et barn, fordi det er sammen med mig, og han elsker mig.
Hvis du gennemfører graviditeten, må du i hvert fald indstille dig på, at du måske kan risikere at blive alenemor, og tage det sure med det søde og som det kommer. Børn, og især ens egne, er jo rigtig dejlige, og det er svært at give slip på et sådan lille vidunderligt væsen man har inden i sig. Men tænk dig om. Jeg føler med dig…!
Kh. Maluna
Og lige i mente, jeg har ikke fortrudt mine to aborter. Det var det mest rigtige at gøre på daværende tidspunkt…
For mange år siden gennemførte jeg en graviditet mod faderens ønske. Og det var måske synd for ham, men jeg kunne ikke handle anderledes og jeg havde formentlig endt med at hade ham hvis jeg havde fået en abort for hans skyld.
Jeg ved ikke hvad det bedste er for dig. Men det ved du nok aller inderst inde. Vælger du abort synes jeg du skal gøre det fordi du synes det er den bedste løsning for jer. Ikke fordi din kæreste ikke føler sig parat, lægen synes du skal se sagen fra begge sider eller anden form for pres. Man kan ikke få en abort for at glæde andre. heller ikke selv om det er faren.Håber du finder den rigtige løsning for DIG
Tror godt du ved hvad svaret er, for når man ser på dine svar virker du som om du skal overtales grundigt og længe hvis du skla have en abort, og har risiko for at fortryde. For mig lyder det udfra dine svar som om du vælger barnet.
Det kan være fuldstændig ligemeget hvad jeg ville have gjort i din situation, for jeg kender dig ikke, men generelt vil jeg sige, at hvis man på nogen som helst måde kan forsvare at sætte det spirende liv i maven i verden, så bør man gøre det. Abort er for mig at se kun en nødløsning når der intet andet er at gøre og alle løsninger er fuldstændigt udelukkede.Ønsker dig alt mulig fred og ro i sindet til at beslutte det der føles rigtigt for dig.
Jeg tænker bare på det hele tiden.
Jeg er faktisk rigtig rigtig ked af det….
Min kæreste og jeg har slet ikke snakket om det i dag. Kun lige, jeg ved ikke hvordan vi kom ind på det, men jeg sagde at jeg havde snakket med min læge i dag, og at jeg sagde at jeg har en aftale med lægen i næste uge. Jeg sagde ikke om hvad, men min kæreste tror nok at det er for at planlægge aborten.
Uha det er svært, vi har skændtes en del i dag om alt mulig andet. Jeg tror at det er fordi den her graviditet ligger i underbevidstheden hos os begge to og lurer….
Gad vide hvad det her skal ende med….
Lad mig bare høre flere gode råd. Lad mig høre hvis der er nogen der har en god idé til hvad jeg kan sige til min kæreste, for at få ham på de tanker at vi sammen skal have barnet….
Jeg vil bare sige at jeg ville vælge barnet. For man kan ik fortryde en abort, men din kæreste kan godt fortryde og komme tilbage.
Altså nu kender jeg ingen af jer, men det er vigtigt han ikke føler sig presset. Men syntes du skal sætte dig ned, sige til ham at du har behov for at snakke med ham om det, da det ikke er en situation man “bare” kan glemme.
Husk det er vigtig det er dig selv du bruger når du prøver at fortælle ham om dine holdninger… Altså at du siger du ved godt det ikke er noget han ønsker, men at DU ikke ville kunne leve med en abort. At DU ikke kan sove og føler dig meget skidt tilpas over det valg DU er blevet sat i.
At det godt nok er DIG der har glemt pillerne, men at i begge har et lige stort ansvar for baby, da p-piller ikke er 100%, heller ikke selvom man husker at tage dem rigtigt.Måske han vil tænke over det derefter.
Knus
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.