-
Indlæg
-
Ja som overskriften siger er jeg gravid, jeg har som start tisset på en pind der var positiv. Jeg viste så kæresten min test som så gerne ville have jeg tog til lægen og fik det bekræftet så vi kunne tage stilling til hvad der så skulle ske. 🙂 Det skal lige siges vi havde ikke planlagt dette barn.
jeg er 28 og det samme er kæresten ja ved godt jeg ikke er helt ung mor, men håber jeg må være her alligevel. 😳
tog så op til lægen eller det vil sige sekretæren for lægen havde ikke tid før ugen efter, men der var ingen tvivl testen deroppe var bragende positiv.jeg er glad for føler egentligt vi har alderen til det og har altid sagt jeg ville have børn inden jeg var 30 og vi har været sammen i over 4 år.
og vi har det rigtigt godt sammen.men men nu til hele problemet kæresten har lige som lukket sig ind i sig selv og vil ikke snakke om det overhovdet. Er det normalt??
når jeg spørger ham direkte siger han han syntes det er en meget svær beslutning om vi skal beholde eller lade være. men han er ikke bange for vi ikke kan klare det, men har det svært med at det ikke var planlagt.han har fået lov at gå og tygge lidt over det og i dag spurgte jeg ham igen og han sagde bare det samme igen.
Skal til termins scanning fredag, men kan mærke jeg har bare brug for at vide hvor jeg har ham føler bare han lader mig stå alene med det hele som om det bare er min krop og mit ansvar alene.
Er det en normalt reaktion hos mænd hvis barnet ikke er planlagt??
jeg vil jo gerne være glad eller snakke om en abort hvis han vil det.
Jeg tror desværre bare ikke jeg kan få mig selv til at få en abort.
men savner dialog og han vil ikke have den med mig 😥hej. tror det er en MEGET svær beslutning at tage for en mand. Det er en meget stor beslutning og du har jo næsten lagt hele valget over til ham. “vil du eller vil du ikke?”. “skal vi være forældre for evigt eller skal jeg have en abort?”. Tror det er meget svært for en mand at tage stilling til sådan noget, for han kan jo ikke mærke kærligheden på sin egen krop endnu, da han ikke kan se du er gravid, og heller ikke kan mærke det.
Jeg tror det er rat vigtigt at du tager ham med til den scanning, så han selv kan se på billedet at der altså ligger noget der inde. Så tror jeg han har lidt nemmere ved at føle hvad der er rigtigt for ham. Men jeg tror også selv du skal gøre klart hvad du helst ønsker der skal ske.
håber i kommer til en fælles beslutning på det hele. og håbe i begge ender med at blive lykkelige 😀
ps: hvis han har det svært med at det ikke er et planlagt barm, så er der jo ingen der behøver at vide at det IKKE var planlagt 😀
Min søn var ikke planlagt, men han var ØNSKEBARN fra det sekunt jeg fik afvide jeg var gravid!!! 😉> knus Maria
Uhhh, det er en MEGET normal reaktion. Sådan reagerede Mads også, da jeg blev gravid med Lucas, og det var endda yderst planlagt.. men pludselig vidste han ikke hvad ben han skulle stå på, blev gnaven, indelukket, vidste ikke om han ville med til scanninger, og bølgerne gik generelt lidt højt de første 3 mdr. Han var på daværende tidspunkt på alder med din kæreste, så det er jo ikke fordi han var/er FOR ung, og vi havde forsøgt i 1½ år.. Men mænd (og kvinder gør skam også) får pludselig kvaler over om det om nu er rigtigt.. om økonomien, boligen, forholdet og ens evner som forældre nu kan bære det at få et barn..
Håber I finder ud af det.. Det er jo hverken sjovt for mand eller kvinde at gå med sådan en sort sky over hovedet.. Få snakket om det..
Kram Heidi
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.