Gravid- og så meget i tvivl!!! Hvad skal jeg gøre?????

Det er godt nok længe siden at jeg har været herinde, men nu er der lige et “lille” problem, som jeg har brug for råd til, og så ved jeg jo at jeg altid kan regne med jer 😉

Jeg er mor til 2 fantastiske drenge på 2½ og 4 år, og nu er jeg så i den (uheldige?) situation at jeg lige for at par dage siden har fundet ud af at jeg er gravid igen 😯

Det var bestemt ikke planlagt, så nu er jeg bare så meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre 🙁

Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have 3 børn, og nu hvor det her er sket er jeg begyndt at tænke på, om det ikke er det bedste tidspunkt nu (frem for om et par år) set fra børnenes synspunkt.. Hvis der kommer en baby til September er Lukaz lige fyldt 5 år (eller bliver det der omkring!) og Emil er 3 år.. Dermed er der ikke så stor aldersforskel mellem dem alle 3, men alligevel er de 2 “store” så store, at de alligevel er en del nemmere end dengang jeg stod med en dreng på 21 måneder og en helt nyfødt baby 😉

Der er dog også en del ting der tæller mod, at det er det bedste tidspunkt med en baby nu her og det er bla. at jeg er igang med at uddanne mig til pædagog.. Jeg er dog på orlov lige pt. og arbejder som pædagogmedhjælper, men starter studiet op igen til april.. Hvis der kommer en baby til septmeber vil det betyde at jeg skal på orlov igen og endnu engang udskyde min uddannelse..

Drengenes far synes heller ikke, at det er det smarteste med en baby nu, da vi også har en del økonomiske problemer (det er ikke meget man får på SU- og hans tjenerløn er ikke fantastisk høj) og det kan jeg da også SAGTENS følge ham i..
Han siger, at der ikke skulle være noget i vejen for, at vi måske kunne få en efternøgler (aner ikke hvordan det staves?), når jeg engang er færdig med min uddannelse og vi har fået styr på det hele..

Jeg kan dog ikke lade vær at tænke på, at det altså er NU jeg er gravid og hvis jeg skulle få en abort med det her barn ville jeg ha det SÅ skidt med at skulle blive gravid- og få en baby- en anden gang.. Føler lidt at vi “vælger” mellem vores børn.. Dig vil vi ikke ha- men dig vil vi gerne beholde.. Ved godt at man ikke helt kan stille det sådan op, men håber I forstår, hvad jeg mener 😉 Føler allerede lidt dårlig samvittighed over at vores 2 drenge “fik lov at overleve”, men denne her gør ikke 🙁

Ved godt at jeg måske lyder lidt sindsyg, men håber I forstår hvad jeg mener? 😆

Vi bor også i en 4-værelses lejlighed og kan jo heller ikke lade vær at tænke på, om der er plads til en til.. drengene har jo hver deres værelse, men der er jo ikke plads til at en evt. baby kan få sit eget værelse.. (ja, okay.. mindre problem, men alt skal jo tages med i overvejelserne 😉 )

Jeg ved heller ikke om jeg kan overskue at starte helt forfra igen, hvis vi skulle vente med at få en baby til om nogle år.. Til den tid er drengene måske 7 og 9 år, og så ved jeg sgu ikke om jeg har lyst til at starte forfra igen 😕 Der er selvfølgelig heller ingen der siger, at vi SKAL have flere børn, men vill bare så gerne have en til… Kan bare ikke finde ud af, om det er det bedste tidspunkt (som jeg egentlig ikke tror det er) 🙁

Vil jo heller ikke gennemføre det her uden at min kæreste er 100 % enig i beslutningen (og det tror jeg godt nok der skal arbejdes på, hvis det er), selvom jeg ved at han selvfølgelig er der for mig ligemeget hvad..

Det er jo også nemt for ham at sige, for det er jo mig der kan mærke på min krop at der en lille baby på vej 🙁

Desuden føler jeg VIRKELIG at jeg vælger mellem mine børn, og har også sagt til min kæreste at jeg slet ikke vil have flere børn, hvis vi vælger at få det her fjernet, for jeg vil ikke have at der skal være så langt mellem dem og tror som sagt ikke at jeg kan overskue det der “baby-ræs”, når mine drenge er blevet “store”..