Grys vej til verden

Lørdag morgen d. 10/3 vågnede jeg ved at Tokke gav mig et kæmpe kys lige på munden :love: Vi lå og puttede lidt i sengen til noget tegnefilm, da jeg begyndte at få lidt menssmerter. De kom hyppigt, men ikke noget jeg lagde voldsomt meget i…

omkring kl. 7.30 begyndte de at bide lidt, og var egentlig godt klar over at det var veer – eller i hvert fald nogle optaktsveer, for de gjorde jo ikke ondt som jeg huskede det fra Thorkilds fødsel og det var ikke noget jeg ikke kunne ignorere.

omkring kl. 8 begyndte de at komme med få minutters interval, igen gjorde de ikke ondt. De var bare hyppige. Så vi ringede til min mor for at høre om hun ikke ville have Thorkild over, da han ikke skulle se sin mor når veerne begyndte at gøre ondt. Vi pakkede drengen og fik ham afleveret. Vi valgte at tage til Horsens med det samme, da vi ligeså godt kunne få afleveret en gave til et vennepar som holdt fødselsdag senere samme dag -som vi jo så ikke ville kunne komme med til.

vi var derude omkring kl. 10, stod og snakkede med kammeraten en halv times tid. Dernæst tog vi ned på strøget for at kikke lidt. Veerne var der, dog hverken regelmæssige eller smertefulde. Da klokken var 11, var der ikke så meget mere at kikke på 😛 vi fik lidt at spise og jeg spurgte kæresten om vi bare skulle tage hjem, for det var slet ikke “seriøse” veer eller noget. Nærmere slemme menssmerter. Han mente dog at jeg lige skulle ringe til fødegangen, hvilket jeg gjorde. Hun mente egentlig ikke jeg var i fødsel da jeg sagtens kunne snakke med hende og der kom ingen veer. Men da hun hørte vi var i byen, kunne vi ligeså godt blive tjekket da vi bor en halv times kørsel fra sygehuset…

Os ind på fødegangen hvor en flink JM tager imod os. Jeg bliver undersøgt og er 6-7cm åben 🙂 Vi får tildelt en stue, jeg får et lavement og D henter lift og taske i bilen så det er klaret. Klokken er der lidt over 12. JM siger at protokollen siger at hun skal være inde hos os hele tiden da jeg er så langt henne i processen, men jeg siger det ikke er nødvendigt at hun sidder der og kikker på os 😛 Så vi aftaler at jeg ringer efter hende hvis det bliver nødvendigt og ellers kommer hun og tjekker hjertelyd.

Vi sidder og spiller kort og hyggensnakker.. Veerne begynder at tage til i styrke og skal koncentrere mig om min vejrtrækning – dog hjælper det meget at komme op og stå og hænge op af kæresten 😛 Stakkels ham 😆

JM tjekker løbende hjertelyd og vælger at blive inde ved os kl. 14 da veerne der er ved at tage godt til i styrke. Bliver nødt til at stoppe med at snakke for at koncentrere mig om vejrtrækning når veerne er der. De er nogenlunde regelmæssige. JM snakker om at hinden der holder på fostervandet er godt spændt ud, men at hun ikke vil prikke hul da hun synes vi skal lade naturen gå sin gang, og da jeg godt kan holde smerterne ud, vælger vi at lade det stå til. Der er desuden vagtskifte kl. 15 og hun ville så lade dem tage vandet ellers. Jeg er der omkring 9cm åben under en ve.

kl. 14.58 går vandet – det føltes som en ballon der sprang mellem benene og fy for pokker, det var nasty 😛
Derefter får jeg en smule pressetreng, men ikke nok til at jeg bliver nødt til at presse med. JM siger der er vagtskifte, men jeg får lige pludselig den lede pressetreng. Det nye hold, der skal tage over løber ind, beder mig om at gispe, så de kan få handsker på, og da de er klar, kommer hovedet i en presseve, og kroppen kom uden ve 😛 Gry er født 15.03. De nye JM’ere fik præsenteret sig selv over gråd og navlestrengsklipning og var noget chokeret over at hun kom så hurtigt.

Gry vejede 3540g og målte 49cm. Hun scorede 10 med det samme så det var bare fantastisk. Jeg fik en lille hudafskrabning, så der blev syet en enkelt knude, så det er jo til at have med at gøre.

Det var en fantastisk fødsel, dejlig afstressende og hyggelig. <3

Gry er dog født med en isoleret ganespalte, der gjorde at vi ikke kunne komme hjem samme dag, som ellers var planen. Hun kan ikke ammes, så vi skulle have en special-sundhedsplejeske fra Esbjerg til at komme og fortælle om det, om mad til hende osv. Hun kom kl. 21, dvs der gik 6-7 timer fra hun er født til hun fik noget at spise 🙁 Det var lidt frustrerende når pigen havde sutteteknikken til at blive ammet og gerne ville spise – hun kunne bare ikke. Så det var virkelig en lettelse da hun kom med special-flasker, så vi kunne få noget mad i hende.

Fantastisk fødsel, men de efterfølgende timer var alt andet end sjove. Det var lidt et slag i hovedet med en stegepande at bruge en time på at få hende til at sutte, dernæst få afvide under børneundersøgelsen, at hun havde ganespalte og skal opereres. Det var meget at sluge når alt andet var gået så godt. Altså at ens smukke lille nyfødte engang skal under kniven. Men vi tager det som det kommer, både operation og hvad der nu må komme af følger af ganespalten. 🙂