Gyldent gavepapir. (historie)

Jeg fik dette fra en ven, som fik to ting at vælge imellem. Jeg fik selv to
ting at vælge imellem, jeg har valgt, nu er det din tur:

Uanset hvad, den lille pige gav gaveæsken til sin mor næste morgen og
sagde: Den er til dig mor.

Moderen blev forlegen over hendes tidligere irritation over pigen, men
hendes irritation blussede op igen, da hun åbnede gaveæsken og så at den
var tom. Hun sagde til datteren med vrede i stemmen: Ved du ikke, unge
dame, at når du giver en gave, er detmeningen at der skal være noget i
pakken?

Pigen svarede med tårer i øjnene og sagde: Men Mor, den er ikke tom.. Jeg
blæste kys og kram i den, indtil den var fuld. Moderen blev flov og faldt
på knæ og slog armene om sin datter og bad hende om forladelse for hendes
ubetænksomme irritation.

Kort tid efter omkom datteren i en ulykke og det siges at moderen beholdt
den gyldne æske på sit natbord resten af sit liv. Når hun allermest følte
sig nede og mødte vanskeligheder, åbnede hun æsken og nød af de kys og den
kærlighed, barnet havde lagt i æsken.
Det er en værdifuld følelse, denne gave til os er en æske fyldt med
uforbeholden kærlighed og kram fra vores børn, familie og venner. Der
findes ingen mere værdifuld følelse end det.

Så nu har du to valg:

1. Send dette videre til dine venner, eller

2. Slet det og lad som om dette ikke berørte dit hjerte.

Som du ser, jeg valgte første alternativ.

Venner, familie og børn er som engle, der løfter os op, når vores vinger
har problemer med at huske, hvordan man gør, når man flyver.